Værd at vide om din første bolig

Det danske boligmarked rummer et hav af muligheder – både hvad angår boligtyper og beliggenhed. Boligmarkedet fordeler sig overordnet på tre boligtyper: Leje-, andels- og ejerbolig.

Hvilken boligform, der passer bedst til dig, når du flytter hjemmefra, afhænger af din livssituation og planer for fremtiden. Du kan altid søge rådgivning hos Nybolig. Vores mæglere er klar til at rådgive dig med afsæt i din konkrete livssituation.

Kontakt din lokale Nybolig-mægler

Hvad kan jeg købe bolig for?

Er du på udkig efter en lejelejlighed, kan betalingen for at anskaffe lejligheden bestå af et depositum og i nogle tilfælde også forudbetalt leje. I mange tilfælde udgør depositummet svarende til tre måneders husleje.

Hvis du er på udkig efter en andels- eller ejerbolig, er det vigtigt at undersøge, hvor meget du kan købe bolig for. Det afhænger af en række ting. Beregningen af hvad du kan optage boliglån for tager afsæt i boligtypen, prisen på boligen, andelen af beløbet, du selv skal finansiere, lånets løbetid og eventuel valg af afdragsfrihed.

Kravet til egenfinansiering af boliglån er minimum 5 pct. Så skal du låne 2 mio. kr., skal du altså selv kunne stille med 100.000 kr. Det er altid fornuftigt at lægge penge til side på en opsparing, men har du svært at ved at få opsparingen til at vokse kan du fx minimere dit forbrug, finde alternative långivere – fx i den nære familie eller sætte pensionsindbetalingen i ro, så du kan fokusere midlerne på boligopsparing i stedet. 

Prøv Nykredits låneberegner

Hvilken boligtype?

Boligkøb er en af de største økonomiske beslutninger, du skal træffe i livet. Derfor er det vigtigt, at du finder en løsning, der passer til dig og din økonomi. Det handler både om boligen, men også om det liv, du ønsker at leve.  

Lejebolig

Der er flere steder at gå på jagt efter lejelejligheder - to oplagte muligheder er online boligportaler og ejendomsmæglerkæder. Hos Nybolig kan vi også hjælpe dig med at finde den rette lejelejlighed for dig. 

Se alle ledige lejeboliger

Udgifterne ved lejebolig er en fast månedlig husleje, som betales til udlejer. Ved at bo til leje forpligter du dig i mindre grad, og betingelserne for dit boligforhold vil være beskrevet i lejekontrakten mellem dig og udlejer. 

At bo til leje giver stor fleksibilitet, idet du hurtigt kan fraflytte boligen, hvis dine planer ændrer sig. Bor du til leje, har du også gavn af at kunne kontakte udlejer, hvis lejligheden kræver udbedringer, eller der pludselig kommer skader på ejendommen. Lejelejligheder kan dog være dyre – især i de store studiebyer – og samtidig får du ikke den fordel, der ligger i at spare op i en ejerlejlighed ved at opbygge friværdi.

Andelsbolig

 Køb af andelsbolig finansieres typisk gennem et banklån med variabel rente, og lånerenten er ofte lidt dyrere end ved et klassisk realkreditlån. Erhverver du dig en andelsbolig, betaler du afdrag på banklånet til din bank og desuden en boligafgift til andelsforeningen – størrelsen på sidstnævnte afhænger af foreningens låneregler. 

Når man bor i andelsbolig, får man overdraget en andel af den givne andelsforenings formue mod betaling af andelens værdi. Man kan sammenligne prisen på en andelsbolig med en ejerbolig ved at se på andelsboligens tekniske pris, der oplyses i salgsopstillingen. Når man sælger boligen, er der en maksimal pris, der beregnes efter gældende lov.

At bo i andelsbolig kan være en fordel, hvis du vil bo under mere faste rammer, hvor du har en fast indkomst, og hvis du har planer om at bo det samme sted i en længere periode. 

Ved at bo i andelsbolig ejer du dog ikke boligen fuldstændig. Som ejer af en andelsbolig bliver du medlem af andelsboligforeningen. Her står alle medlemmer for den ydre vedligeholdelse, mens du selv har stor bestemmelse over indretning og vedligeholdelse af lejligheden indvendigt. 

Se alle andelsboliger til salg

Ejerbolig – hus og ejerlejlighed

 Ved at købe ejerbolig, køber du retten til at eje en bolig gennem et skøde, der tinglyses til ejendommen. Ejerbolig vil primært være aktuelt for dig som ung, hvis der er tale om forældrekøb mellem dig og dine forældre. Størstedelen af lånet til ejerbolig finansieres gennem et realkreditlån, som er billigere end normale banklån. 

Den økonomiske fordel ved et realkreditlån er, at du oparbejder en opsparing – også kendt som friværdi. Den kan på sigt bruges til at realisere drømme – hvad end de gælder en ny bil, rejser eller tilbygning til huset. Fordelen ved et realkreditlån er også, at du har mulighed for at omlægge lånet, hvis renten ændrer sig. 

Som boligejer står man selv for al vedligeholdelse – ude og inde. I tillæg hertil er udgifterne til ejendomsskat, forsikring, strøm og varme typisk også større. 

Se alle boliger til salg

Køber du ejerlejlighed, betaler du typisk til en ejerforening, som står for den fælles ydre vedligeholdelse af ejendommen, mens du selv står for lejlighedens indretning. 

At bo i ejerlejlighed kan være en fornuftig idé på lang sigt. Her sparer man nemlig op gennem boligens potentielle salgsværdi, der med tiden kan stige. Omvendt er der risiko for tab, hvis priserne på boligmarkedet falder. 

Vælger du at købe en ejerlejlighed, betaler du typisk til en ejerforening, som står for al den ydre vedligeholdelse af ejendommen, mens du selv står for lejlighedens indretning. Der er også flere udgifter forbundet med ejerboliger – herunder ejendomsskat, dyrere forsikring af boligen og øvrige forbrugsafgifter. 

Hvor skal jeg bo?

Beliggenhed er en afgørende faktor for mange boligsøgende. Som nyuddannet skal du være klar til at indgå et kompromis mellem enten central beliggenhed til en høj pris eller en mere perifer beliggenhed mod en lavere pris. Dit valg får stor indvirkning på din dagligdag, privatøkonomi og dit økonomiske råderum.  

Central lejlighed

Hvis din førsteprioritet er at bo centralt, kan en lejlighed oftest bedst betale sig, da boligpriserne generelt er højest i de større byer. 

Forstad

Den samme investering kan række ofte række lidt længere i forstæderne, hvor lejlighed i stedet kan erstattes af et lille hus. Der giver især mening, hvis du flytter sammen med en partner. Der kan dog være flere udgifter til transport – fx bil. Som husejer stifter du bekendtskab med grundskyld, som beregnes ud fra boligens grundareal. 

Uden for forstaden

Uden for forstæderne kan samme investering ofte række til et større hus. En større bolig målt på grundareal kan dog også skubbe grundskylden opad. Større udgifter til transport vil også være forventelige – især hvis det bliver nødvendigt med to biler.

Ny hverdag som boligejer

Når du tager hul på tilværelsen som boligejer, vil du støde på en række nye hovedposter. De fire vigtigste er rådighedsbeløb, renter og bidrag, afdrag og øvrige faste udgifter.  

Ved at lægge et detaljeret budget med din bankrådgiver, kan du få et fuldt overblik over, hvordan din privatøkonomi ser ud i en ny hverdag som boligejer. Her er det vigtigt, at de følgende fire hovedposter er i bedst mulig balance.  

Rådighedsbeløb

Rådighedsbeløbet er den del af din privatøkonomi, som skal dække udgifter til mad, tøj og diverse forbrug. Det bør også indeholde en vis andel til uforudsete udgifter såsom skader og reparationer.  

Afdrag

Afdrag er det månedlige beløb, som får friværdien i boligen til at stige, mens dit lån i boligen bliver mindre. Afdraget kan anskues som en opsparing i boligen. Størrelsen af friværdien – og altså dermed opsparingen – vil afhænge af boligmarkedet udvikling. Den påvirkes bl.a. landets økonomiske udvikling og boligområdet popularitet i befolkningen.  

Renter og bidrag

Renter og bidrag dækker over det månedlige beløb, du betaler for dit lån. Dette fordeler sig typisk både i et realkreditlån og et banklån. 

Øvrige faste udgifter

Øvrige faste udgifter dækker over forudsigelige, tilbagevendende udgifter såsom telefonregning, el, gas, vand, varme, fagforening, a-kasse, fritidsklub og diverse abonnementer.