Sæt et perfekt punktum for boligjagten her på Ved Volden 2, og adressen siger det hele: I flytter ind på en central og attraktiv adresse på stemningsfulde Christianshavn. Her overtager I en lys, rummelig lejlighed med to altaner og udsigt til Voldene, der få skridt fra gadedøren folder sig ud som et grønt åndehul midt i storbylivet. Her på Christianshavn leves livet blandt kanalerne og de hyggelige gader, som frister med et væld af butikker, små barer og lækre spisesteder. I bliver også naboer til Christianshavn Torv, hvor I finder både metroen og nærmeste supermarked, så I kommer ikke til at mangle noget.
På adressen bydes I velkommen af en ejendom, der er typisk for sit byggeår, nemlig 1938. Ejendommen står med en enkel rødstensfacade samt brede vinduespartier, der kendetegner 30'er-arkitekturen. Oppe på 3. sal, hvor lejligheden venter, lader de store vinduer dagslyset strømme ind, hvilket skaber en skøn rumfornemmelse i hjemmet. Denne placering betyder også, at I bor med god afstand til trafik og byliv.
Plads er et nøgleord i lejligheden, for med en toværelses på hele 77 kvadratmeter er der tale om en bolig med nogle gode, store rum. Det mærker I allerede i entréen, hvor I får indbygget skabsplads samt fin plads til at indrette jer med såvel en bænk som praktiske opbevaringsløsninger. Derudover byder planløsningen på både et godt soveværelse, en skøn stue, et stort flisebadeværelse med badekar og et charmerende køkken, der er indrettet med alt fra gaskomfur til altandør. Planløsningen gør lejligheden delevenlig, så den kan nemt blive næste boligkapitel for de studerende venner, men den kan også blive en dejlig base for såvel singlen som parret i de fleste stadier af livet. Alle vil have nemt ved at føle sig hjemme i de velholdte rammer, hvor de gennemgående trægulve tilfører hjemmet en god portion charme.
Til slut kan det også nævnes, at I får glæde af et fælles vaskeri og værksted, ligesom I er fælles om et hyggeligt gårdmiljø med udsigt til spiret på Vor Frelsers Kirke. Der er desuden mulighed for at leje P-plads i gården (venteliste)
Kontakt os for en fremvisning allerede i dag.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse