Har I indsnævret jeres boligsøgning til Aarhus C? Og lyder det godt med Frederiksbjerg? Så se nærmere på denne velindrettede 2-værelses lejlighed på 11. etage. Her venter nemlig en fantastisk bolig i god stand, som tillige kan prale af en skøn udsigt over trætoppene og vandet, det grønne fællesareal og byens tage. Ydermere har du som beboer i ejendommen mulighed for at parkere lige ved ejendommen.
Med nøglerne hertil bliver I en del af en god ejerforening, ligesom I får en lejlighed med attraktiv beliggenhed. Derfor kan I på daglig basis fryde jer over den korte afstand til flere af byens herligheder - heriblandt indkøb, spisesteder, offentlig transport og flere uddannelsesinstitutioner. I kan også udforske midtbyens fristende udvalg af specialbutikker eller tage til de naturrige omgivelser ved Marselis og vandet ved Tangkrogen.
Lejligheden byder velkommen i det kombinerede køkken- og entréområde. Køkkenet er med hvide elementer fra 2012 - her er god skabsplads og medfølgende hårde hvidevarer. Soveværelset har skabsvæg med skydelåger. Herfra kan udsigten over bugten nydes. Badeværelset er med et tidssvarende materialevalg med store elegante hvide fliser på væggen, grå klinker på gulvet, skabsarrangement og brus.
Fra stuen kan I nyde eftermiddagssolen og den fantastiske udsigt med kig over byens tage og til de nærliggende fodboldbaner mv. Stuen kan let indrettes med sofaen og et spisebord. Det er også i stuen, at I åbner til altanen, der bliver jeres oase med et cafésæt, blomsterkasser og duftende krydderurter.
Ejerforeningen er veldrevet og der er ansat vicevært.
Kontakt Nybolig Aarhus City på tlf. 8612 3344 og book en fremvisning.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse