Delebolig kan være et glimrende alternativ

Delebolig kan være et godt alternativ til den normale ejerbolig for én familie. Men der er både fordele og ulemper ved at bo i et familiebofællesskab. Derfor bør du overveje en række faktorer, inden du kaster dig ud i at købe bolig med bedsteforældre eller søskende. 

Det kan være fantastisk for fællesskabet i en familie at flytte sammen med fx søskende eller bedsteforældre. Men at bo med flere familiemedlemmer gør også, at der er lidt mere på spil end i et traditionelt kollektiv. For selvom I kan flytte væk og bo for jer selv på sigt, vil I stadig være familie og skulle ses efterfølgende. 

Derfor er det vigtigt at skabe gode betingelser for boligforholdene. Det kan derfor være godt at blive enige om en række fælles regler, som alle arbejder efter. På den måde sikrer I jer en god boligform, som er holdbar for alle.

Fordele og ulemper ved generationsfællesskaber 

Herunder kan du orientere dig i de typiske fordele og ulemper, der er ved at købe delebolig på tværs af familien.

Fordele Ulemper
  • Alle dele af familien aflastes, fordi huslige pligter løftes i fællesskab
  • Samlet har I måske økonomien til et bedre hus
  • Forældre kan blive aflastet med børnepasning og madlavning
  • Bedsteforældre får mere samvær med voksne voksne børn og børnebørn
  • Bedsteforældre oplever større social aktivitet og undgår ensomhed
  • Børnene oplever altid liv i huset
  • Børnene bliver gode til at forstå og tage hensyn til forskellige aldersgrupper
  • Børnene får mulighed for at opbygge et nært forhold til bedsteforældrene
  • Sygdom i familien kan pludselig ændre balancen i bofællesskabet
  • Arbejdsløshed kan påvirke boligøkonomien, især hvis man som familie har sat sig økonomisk hårdt
  • Nye partnere/ægteskaber kan påvirke kemien i fællesskabet
  • Hvis en af parterne fortryder fællesskabet, kan det besværliggøre boforholdene





Det, at flere husholdninger går sammen om boligsøgningen, kan betyde, at man kan stille mere i udbetaling og derfor kan låne til en større bolig. Med Nykredits låneberegner kan du blive klogere på, hvad der er muligt for i jeres tilfælde.

Prøv Nykredits låneberegner

Føler du, at en delebolig kunne være en god løsning for din familie. Så kan du kontakte Nybolig og blive kloge på de rette muligheder for dig og din familie.

Kontakt din lokale Nybolig-mægler

Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.