På en naturrig koteletgrund udbydes dette murstenshus, der i særdeleshed henvender sig til jer, der gerne vil have naturen på klos hold i hverdagen, samtidig med at hverdagens fornødenheder ligger blot en kort køretur herfra.
Ejendommens 100 kvadratmeter fordeler sig på et værelse (gennemgang), stort soveværelse, to stuer, hvoraf den ene har brændeovn og direkte udgang til haven, et rummeligt køkken med spiseplads og viktualierum samt en stor entré med skabsplads og adgang til badeværelset med vask, toilet og bruseniche. I har ligeledes adgang til et fyrrum med oliefyr, og huset opvarmes desuden ved centralvarme via oliefyr og brændeovn. Depot med olietank. Hjemmet har en række gode elementer og gedigent inventar, men der er samtidig gode muligheder for, at I kan sætte jeres eget præg på boligen efter overtagelse. Det kan være alt fra maling på væggene og udskiftning af inventaret i køkken og bad til hele ændringer i planløsningen, således at hjemmets kan leve op til lige netop jeres ønsker og behov.
Jeres kommende hjem er et malet murstenshus med eternittag og isat termovinduer. Den er beliggende på en rummelig naturgrund med diverse frugttræer, herunder blommer og æbler samt ribs, stikkelsbær og meget mere. Der er desuden garage og udhusplads samt mange hygge- og lækroge, hvorfra I kan udnytte udelivet for fulde drag.
De naturrige omgivelser giver jer gode muligheder for at komme helt ned i gear til lyden af fuglefløjt og bladenes hvislen, og de danner desuden en skøn ramme om den næste gå- eller løbetur. Dermed ikke sagt at I er helt afskærmet fra bylivet, for efter blot syv minutter i bil kan I være ved Sakskøbing, hvor alle hverdagens fornødenheder venter jer. Her er både forskellige gode indkøbsmuligheder, station, skole, institution samt en række aktiviteter for både store og små.
Velkommen til!
Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.
#lollandfalsterlovestorm
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse