Mellem Odder og Hou Strand ligger denne meget lækre kvalitetsvilla og venter på nye ejere i landsbyen Neder Randlev, hvor der er lidt flere end et par hundrede indbyggere, som nyder godt af friskole, sportsklub og den hyggelige atmosfære.
Villaen er fra 2007 og fremstår lys og imødekommende. Helt central i boligen ligger det smukke køkkenalrum, hvor morgensolens stråler kommer ind ad vinduerne i køkkensiden og eftermiddagssolen ind ad vinduerne i den modsatte side, hvor der også er dobbeltdør til en læfyldt terrasse. Køkken-alrummet fortsætter ud i en højloftet stue, der når helt op i 3,43 meter, hvor Troldtekt-loftet sørger for en god akustik. Fra køkkenalrummet er der dør til et stort master bedroom med skabsvæg, soveværelse og integreret badeværelse. Der ligger et værelse ved siden af, som enten kan benyttes som jeres kontor eller et tredje børneværelse, hvis I har brug for flere end de to værelser, der ligger på den anden side af alrummet sammen med det andet badeværelse. Det er også i denne sektion af huset, at bryggerset ligger. I får en stor carport, hvor to biler kan holde overdækket, og der er plads til gæsteparkering i indkørslen.
Fra carporten er der tørskoet indgang til entréen og dermed kort afstand fra bagagerum til køleskab, når I kommer hjem med indkøbsposer, og ligeledes til vaskemaskinen i bryggerset, når sportstasken skal tømmes.
Det hele er gennemtænkt og praktisk. Haven er velanlagt og strømlinet ligesom de indendørs arealer, så I kan se frem til dejlige terrasser og en nem og pæn have med gode opholdssteder.
Beliggenheden er hyggelig og fredelig her i Neder Randlev, hvor der kun er knap halvanden kilometer fra indkørslen til byens børnehus med pasning og friskole. Beliggenheden er også god i forhold til at komme rundt, da I kun har 3,5 kilometer til Odder og cirka seks kilometer til stranden i Hou.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse