På en rolig og stille villavej uden gennemkørende trafik ligger denne velholdte villa, der oprindeligt er opført i 1961, og siden udbygget og løbende renoveret og istandsat.
Området er yderst børnevenligt med bl.a. under 500 meter til skole og nær hallen, Vestbadet, pasningstilbud og flere indkøbsmuligheder. I det nære miljø ligger et større grønt friareal med legeplads, der giver børnene masser af plads til leg.
Villaen har gennemgået lidt af en forvandling fra den blev opført. Den tidligere garage er ombygget, så den i dag består af et stort disponibelt rum i beboelsesstandard med eget badeværelse, perfekt til det store barn/teenageren i familien. Ved siden af ligger et praktisk bryggers med videre indgang til entréen, der har skabe og hvor der ligger et pænt badeværelse, der er istandsat i 2002. Herudover kan vi fremhæve nye vinduer i boligen i 2018 og 2020, samt
etablering af en virkelig skøn integreret flot udestue, der er ombygget/renoveret i ca. 2010, der ligger ved siden af det rummelige og velholdte køkken, et område, der nemt bliver det foretrukne sted at samles, hvor der er højt til loftet, flisegulv, masser af lys året rundt og videre udgang til en sydvendt terrasse. Køkkenet er fra ca. 2005/2006 og her er der mange skabe, godt med bordplads og en opvaskemaskine i en ergonomisk god højde. Bag køkkenet ligger der et værelse og i åben forbindelse med køkkenet ligger en rummelig stue. Herfra er der indgang til et større soveværelse med faste skabe samt et dobbeltværelse med skabe, som nemt kan laves om til et rum, da gulvet m.m. er gennemgående.
Uderummet er anlagt, så det er let at vedligeholde. I forhaven har man aftensolen og her er tillige en stor græsplæne med god plads til leg samt en indkørsel, der fører ind til carporten, der sikrer jer tørskoet indgang til boligen. I haven ligger ligeledes et 20 kvm stort udhus, hvor der er god opbevaringsplads og mulighed for at indrette et værksted. Derudover er der flere gode kroge rundt i haven, der er omhyggeligt afskærmet.
Vil I se og høre mere, så tag gerne kontakt til os allerede i dag.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse