På en lille villavej i Højene, i udkanten af Hjørring, finder I denne hvide villa fra 1961 med en gennemtænkt planløsning og en dejlig, solrig have. Boligens 94 kvadratmeter fordeler sig på to fine værelser, bryggers og badeværelse samt et skønt køkken-alrum i åben forbindelse med opholdsstuen. Vinduerne er af nyere dato.
Fra vejen mødes I af en flisebelagt indkørsel mod huset og en god garage. Der er indgang via bryggerset, hvor der er plads til både overtøj, vaskesøjle og generel opbevaring.
Herfra går turen til køkkenet, der er moderniseret for nylig (ca 2019) og fremstår pænt og velholdt med hvide elementer og en mørk bordplade, og så er her udsigt til både terrassen, spisestuen og en stor del af opholdsstuen. Bag kogepladen er der plads til et spisebord ved havedøren, hvor lyset strømmer ind og hvor I, på de lune dage, kan lade dørene stå åbne, så ude og inde flyder sammen. I den anden ende af det lyse rum finder I opholdsstuen, der kalder på et hyggeligt sofaarrangement og masser af dejlige stunder med hele familien.
Fra stuen er der adgang til værelsesafdelingen, hvor I fra en fordelingsgang kan tilgå husets to værelser, et lille disponibelt rum samt badeværelset som er fra 2006.
Udenfor er det den sydvestvendte have og den solrige terrasse, der trækker. Den store fliseterrasse byder på flere små zoner. Ved huset er terrassen afskærmet af et læhegn, mens en anden del længere nede i haven, mellem skuret og garagen, er åbent ud mod plænen.
På Anemonevej 7 slår I jer ned i et roligt område fem minutter fra Højvælde Sø. Indenfor en radius af blot en kilometer, når I både daginstitutioner, skole og flere forskellige indkøbsmuligheder. Bussen kører 400 meter fra hoveddøren, og motorvejsnettet tilgås på et øjeblik.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse