Fantastisk andelslejlighed i Nordvest tæt på offentlig transport, gode indkøbsmuligheder samt institutioner.
Smuk lejlighed med godt lysindfald, hele 2 altaner, 3 soveværelser samt udsigt til grønt fællesområde.
INDRETNING:
En rigtig indbydende lejlighed med flotte gulve samt en rigtig god planløsning. Lejligheden fordeler sig over mange kvadratmeter, og er indrettet med entré med indbygget skab, hvor der er plads til overtøj og sko - herfra går du ind i det flotte køkken, som er opført i hvide elementer, hvorfra man har direkte udgang til lejlighedens første altan af 2 altaner. Ydermere er lejlighedens badeværelse rummeligt og velholdt. Derudover byder lejligheden på 3 rigtig gode soveværelser, hvor man både har plads til stor seng, klædeskab m.m. Stuen er utrolig nem at indrette med god plads til både spiseafdeling og sofaarrangement, og så har man udgang til lejlighedens anden altan hvor der er god plads samt skøn udsigt og luft over området
EJENDOMMEN:
Ejendommen er opført 1937 i gule mursten med tegltag. Foreningen består af 66 enheder som er beliggende på Borgskrivervej 1-3-5, Statholdervej 10 samt Tagensvej 165-167-169.
OMRÅDE:
Beliggende på Tagensvej i den velfungerende A/B forening Tagensbo, som ligger i det centrale område i Nordvest, hvor indkøb og offentlige transportmidler er inden for gåafstand. Er man til naturskønne områder ligger Utterslev Mose, Bispebjerg Hospital, Lersøparken og Bispebjerg Kirkegård ved Grundtvigskirken inden for nærmiljøet, endvidere er her tennisbaner i gå-afstand. Der er cykelafstand til resten af byen og mulighed for offentlig transport tæt ved ejendommen.
Fællesfaciliteter: Til lejligheden hører kælderrum samt loftsrum, dørtelefon, fælleshave og dejligt gårdmiljø.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse