Ejendomsvurdering

Som boligejer eller som kommende køber af fast ejendom, er det relevant at være opmærksom på de offentlige ejendomsvurderinger, som blandt andet danner grundlag for ejendomsskatter og værdisætningen af boligen.

Ejendomsvurdering er ikke lig med salgspris

Den offentlige ejendomsvurdering bygger på generelle fakta om din bolig. Men hver bolig er unik, så der er tit detaljer om boligen og området, som påvirker salgsprisen betydeligt. Derfor kan du kontakte din lokale Nybolig-mægler for at få et klart billede af, hvad din bolig egentlig kan sælges for.

Få en aktuel og gratis salgsvurdering af kompetente mæglere, der er helt opdateret på ændringer i boligmarkedet og dit lokal område. 

Hvad er en offentlig ejendomsvurdering?

Ejendomsvurderinger foretages af Vurderingsstyrelsen. Den skal udtrykke din ejendomsværdi. Staten bruger vurderingen til at bestemme, hvor meget boligskat du skal betale. Det er et skøn baseret på gennemsnitlige salgspriser for lignende boliger i området og oplysninger i BBR-registret såsom kvadratmeter, grundstørrelse, stand, energimærker osv.

Hvordan påvirker ejendomsvurderinger mig?

En offentlig ejendomsvurdering påvirker følgende:

  • Ejendomsskat
  • Ejendomsværdiskat
  • Tinglysningsafgift, når du køber bolig
  • Minimumspris for familieoverdragelse af bolig

Når du har købt et hus, skal skødet til boligen tinglyses, og så bliver afgiften for det, beregnet ud fra en offentlig ejendomsvurdering. Er dit køb højere end ejendomsvurderingen, vil tinglysningsafgiften dog altid vil blive beregnet ud fra købsprisen.

Find din nuværende ejendomsvurdering

Hvor kan jeg se min ejendomsvurdering? Du kan til enhver tid få oplyst din ejendomsvurderingen af bolig, din nabos hus eller af boliger som ligger i et område, du overvejer at flytte til. Det kan være en god idé at orientere sig om gældende vurderinger, og du kan se din aktuelle ejendomsvurdering hos SKAT.

Ret dine BBR oplysninger - de påvirker din ejendomsvurdering

Hvis du foretager ændringer på din ejendom, som for eksempel betyder, at dit boligareal ændrer sig, er det vigtigt, at du indberetter disse ændringer til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Dine BBR-oplysninger har nemlig betydning for den offentlige vurdering af din ejendom, og hvis du for eksempel udvider med en tilbygning eller river ned, så kan det have indflydelse på værdien af din bolig. Man har i øvrigt pligt til selv, at tjekke og opdatere sine BBR-oplysninger og man kan få en bøde, hvis det ikke fremgår korrekt. 

Hvornår kommer den nye ejendomsvurdering?

SKAT giver ikke nogen konkret dato for, hvornår der kommer vurderinger af enkelte huse. De begyndte at sende nye offentlige ejendomsvurderinger ud sidst i 2021. Der kommer løbende flere vurderinger, så hvis du ikke har fået den nye vurdering endnu, skal du bare afvente. 

Inden du modtager en vurdering, får du et overblik over de oplysninger, SKAT bruger til at lave vurderingen. Så kan du gøre opmærksom på fejl, inden du modtager vurderingen 10 uger senere.

Få et bud på din ejendoms handelsværdi lige nu

For at få et bud på din boligs handelsværdi lige nu, kan du kontakte en Nybolig ejendomsmægler. Han eller hun kan give dig en vurdering af, hvad din bolig kan sælges for på markedet lige nu, baseret på faktorer som beliggenhed, boligens stand, størrelse, og markedssituationen i lige dit område.

Du kan kontakte en lokal Nybolig-mægler og bede om en gratis og uforpligtende vurdering af din bolig.

Du kan også undersøge boliger til salg i dit område for at få en idé om de aktuelle salgspriser. Det vil dog ikke give en præcis vurdering af din boligs handelsværdi, da der kan være mange faktorer, der påvirker priserne på de aktuelle boliger.

Ofte stillede spørgsmål til ejendomsvurdering

Den offentlige ejendomsvurdering er SKATs værdifastsættelse af grund og bebyggelse baseret på en gennemsnitspris for lignende ejendomme i dit område. Salgsvurderingen er en individuel vurdering, som foretages af en ejendomsmægler. En salgsvurdering er baseret på husets eller lejlighedens stand, forbedringer og størrelse, men også den nuværende markedssituation.

Ønsker du at få en salgsvurdering, er du altid velkommen til at kontakte din lokale Nybolig mægler.

En offentlig ejendomsvurdering er normalt gratis, da den udføres af SKAT som en del af deres opgaver. Men hvis du beder om en ny vurdering, kan det medføre et gebyr. Gebyret afhænger af kommunen og boligens størrelse og type. Du kan finde info om gebyrer og ejendomsvurderinger på SKATs hjemmeside.

Hvis du mener, der er fejl i din offentlige ejendomsvurdering, kan du klage på Skatteankestyrelsens hjemmeside. Det koster et gebyr at klage.

Du finder offentlige ejendomsvurderinger på SKATs hjemmeside. Der kan du søge på adresser og se den relevante ejendomsvurdering.

Husk at din ejendomsvurdering ikke svarer til, hvad du kan sælge din bolig for. Kontakt en lokal Nybolig-mægler for at få en præcis salgspris.

En ny offentlig ejendomsvurdering udarbejdes normalt automatisk af SKAT, når der sker ændringer i ejendommens værdi. Det er for eksempel, hvis der er lavet store renoveringer eller ændringer i lokalplanen. Du behøver normalt ikke at bede om en ny vurdering, da SKAT udarbejder den, når det er nødvendigt.

Hvis du mener, at ejendomsvurderingen ikke er korrekt, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i ejendommens forhold, kan du anmode om en ny vurdering. Så vurderer SKAT din anmodning og foretager eventuelt en ny vurdering af ejendommen.

Den offentlige ejendomsvurdering kan have en indflydelse på dit boligsalg på flere måder. For det første kan ejendomsvurderingen give en indikation af ejendommens markedsværdi, og det kan hjælpe med at fastsætte en realistisk pris for din ejendom.

For det andet kan en højere ejendomsvurdering øge din ejendomsværdiskat og ejendomsskat. Det påvirker dine køberes budget og kan være med til at afgøre, om de har råd til at købe din ejendom.

Din Nybolig-mægler kan hjælpe dig med at forstå, hvordan ejendomsvurderinger og skatter påvirker dit salg.

Du kan normalt klage over en ejendomsvurdering inden for klage inden for 6 uger fra modtagelsen af vurderingsmeddelelsen. Men der kan være særlige omstændigheder, hvor tidsfristen er en anden.

Du kan finde andre oplysninger om klageprocessen på SKAT's hjemmeside eller ved at kontakte dem direkte. 

Det er vigtigt at læse grundigt vurderingsmeddelelsen grundigt for at tjekke for eventuelle fejl. Den viser også, hvordan du kan klage og inden for hvilken tidsramme.

Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.