Langenæshus er en selvejende boliginstitution, tegnet af arkitekterne J.K. Schmidt og Kaj Schmidt. Her har du mulighed for at erhverve en bolig, der sprænger skalaen for det sædvanlige. Som beboer i Langenæshus køber du dig ikke kun ind i en boligforening, men nærmere et fællesskab, med et væld af serviceydelser og fællesaktiviteter. Langenæshus har egen købmand. Den ligger i nr. 21 og har åbent mandag-fredag kl. 09.15-12.30. Ønsker man at få leveret sine varer, tilbyder købmanden også det, og med mottoet "hvad vi ikke har - kan vi skaffe" er udvalget bredt. I samme ejendom ligger foreningens restaurant, der tilbyder god aftensmad hver aften fra 17.00-20.00 for den nette sum af kr. 65 pr. måltid. Indeholdt i boligafgiften tildeles hver beboer kvartalsvis 10 spiseklip i husets egen restaurant. Ydermere kan det hyggelige orangeri også anvendes som et fællesareal, frit tilgængeligt for beboerne og deres gæster. Langenæsbo og Langenæshus tilbyder derudover også, at man kan leje gæsteværelser i forskellige størrelser - altså en fyldestgørende service til beboerne med overnattende gæster.
Indretningen i lejligheden:
Man træder ind i en mindre entré, med plads til at hænge overtøjet. Entréen ligger i åben forbindelse til køkkenet, der blev renoveret i 2019. Det hyggelige køkken er opført i pæne, rene linjer og byder på en flot udsigt, der passende kan nydes under madlavningen. Lejlighedens badeværelse blev ligeledes moderniseret i 2019. Flere originale elementer er beholdt og klæder sig godt til det moderne udtryk, som sælger har valgt at tilføje til badeværelset. Lejligheden byder også på et rummeligt værelse med kanon udsigt over Aarhus. Fra køkkenet er der adgang til lejlighedens store stue. Her bliver man straks draget af den flotte udsigt mod vest, da stuens vestside har et stort vinduesparti. Fra stuen er der adgang til en anvendelig svalegang man kan benytte, når solen maler himlen rød i eftermiddags- og aftentimerne.
Til beboerne og de besøgende er der fri parkering udenfor ejendommen. Der er tilhørende vaskefaciliteter med fri benyttelse, finansieret gennem boligafgiften.
Er dette en bolig for dig, bedes du kontakte Nybolig Bruuns Bro Lejligheder på tlf. 86174011
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.