Det hyggelige Langenæs, omringet af grønne områder, ligger Langenæsbo - en selvejende boliginstitution, tegnet af arkitekterne J.K. Schmidt og Kaj Schmidt.
Her har du mulighed for at erhverve en bolig, der sprænger skalaen for det sædvanlige. Som beboer i Langenæsbo køber du dig ikke kun ind i en boliginstitution, men nærmere et fællesskab, med et væld af serviceydelser og fællesaktiviteter.
Langenæsbo har egen købmand. Den ligger i nr. 21 og har åbent mandag-fredag kl. 09.15-12.30. Ønsker man at få leveret sine varer, tilbyder købmanden også det, og med mottoet "hvad vi ikke har - kan vi skaffe" er udvalget bredt.
I samme ejendom ligger foreningens restaurant, der tilbyder aftensmad hver aften fra 17.00-20.00 for den nette sum af 65 kr. pr. måltid. Ydermere kan det hyggelige orangeri også anvendes som et fællesareal, frit tilgængeligt for beboerne og deres gæster. Langenæsbo og Langenæshus tilbyder derudover også, at man kan leje gæsteværelser i forskellige størrelser - altså en fyldestgørende service til beboerne med overnattende gæster.
Lejligheden: Fra elevatoren giver tre skridt adgang til lejligheden og man bydes velkommen i det hyggelige, lyse Aubo køkken fra 2016. Her er gode hårde hvidevarer, blandt andet indbygningsovn i god arbejdshøjde og indbygget opvaskemaskine. Fra køkkenet er der adgang til lejlighedens badeværelse. Dette er også moderniseret i 2016 med fine, lyse fliser og separat bruseniche. Stuen/værelset er stort, rummeligt og meget regulært at opdele. Da lejligheden ligger i nr. 25, som er den nyeste ejendom på gaden, er der en stor skydedør fra stuen og ud til pudsealtanen. Da lejligheden ligger på 3. sal, er det tilpas højt til at give en meget flot udsigt mod vest og aftensolen. Med gode temperaturer og sol på himlen, er det fantastisk at åbne skydedøren, solbade i stuen og nyde udsigten mod vest. Lejligheden har nyere egetræs parketgulve fra 2016, der gør stuen/soveværelset dejlig lyst, sammen med det flotte lysindfald der fremtræder efter middagstid.
Til lejligheden medfølger opbevaringsplads i ejendommens depotrum, samt gode vaskefaciliteter. Udgiften til vaskefaciliteterne er indeholdt i boligydelsen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her