Du finder denne veldisponerede 3V’er på anden sal, og dermed øverst oppe, i en nydelig ejendom fra 2005 på Banegårdspladsen 12F. Med placering oppe i højderne er andelsboligen således fint hævet over livet nede i gågaden. Og samtidig bor du med alle byens praktiske og rekreative faciliteter lige uden for din gadedør: Gågadens butikker og indkøbsmuligheder; stationen til når du skal videre omkring; og ikke mindst potentialet for at gøre gå- og løbeture langs Gudenåen til en fast del af din hverdag.
Boligen er indrettet med et højloftet opholdsafsnit, hvor køkken, alrum og stue går ud i et. Fra stuen er der udgang til en altan med udsyn over gågaden. Og fra køkkenet er der via et vindfang nem adgang til svalegangen, der i denne ende er blind, og som derfor fungerer som din egen sydvendte terrasse. Boligen byder desuden på to værelser og et rummeligt brusebadeværelse samt en smart detalje i form af en mellemgang med plads til tøjvask og opbevaring.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.