De mange gode tilbud i centrum af Randers, byens banegård og de smukke naturarealer ved Gudenåen venter alt sammen inden for få minutters gang fra denne indbydende andelslejlighed, som nu kan blive din. Lejligheden ligger på tredje sal, og her er hele to solrige altaner, hvoraf den ene har en imponerende udsigt over såvel byens tage som den flotte natur i nærområdet. De to altaner giver dig mulighed for at følge solens gang hele dagen igennem, og udelivet får desuden også fine rammer i foreningens hyggelige fælleshave. Blandt de øvrige fællesfaciliteter skal også vaskeriet i kælderen nævnes, og der er desuden mulighed for at installere egen vaskemaskine i lejlighedens charmerende køkken. Foruden køkkenet er boligen indrettet med et rummeligt badeværelse med kar, et stort soveværelse samt to stuer, der ligger en suite og har en dejlig lys atmosfære. Der hører derudover også to opbevaringsrum med til lejligheden. Kontakt os og hør meget mere.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her