Få hjælp til at købe bolig

At købe bolig er en stor beslutning. Og for de fleste er det også en af livets største investeringer. Derfor er det en god idé at modtage køberrådgivning i forbindelse med købet af dit nye hjem. En køberrådgiver repræsenterer udelukkende dig som køber, og har derfor fuldt fokus på, at du får de bedste vilkår i købet af din nye bolig.

 

Nybolig KøberRådgivning

Med et stærkt lokalkendskab kan vi, udover at varetage dine interesser, også bidrage med viden om lokalområdet, som er relevant at kende inden du flytter. Vi kender til lignende handler i nabolaget samt de offentlige planer for området. Vi sørger for, at du trygt kan indgå handlen om købet af dit nye hjem. Nybolig KøberRådgivning dækker over hele fasen, så du kun behøver at ringe ét sted hen for at få hjælp og svar på dine spørgsmål.

Nyboligs Køberrådgivere er certificerede med Dansk Ejendomsmæglerforenings tryghedsmærke. Det er din garanti for en kompetent rådgiver, der 100 % varetager dine interesser. 

Dét får du

Vi har kombineret en grundpakke, der matcher de fleste. Oveni har vi nogle muligheder for tilkøb til dig, der har brug for specialdesignet rådgivning. For vi ved, at ingen er ens – hverken mennesker eller boliger.

Grundpakken indeholder:

  • Pristjek
    > Vi hjælper dig med at vurdere, om prisen på boligen er rimelig, eller om der er basis for en forhandling.
  • Juridisk dokumentgennemgang
    > Vi gennemgår din købsaftale og boligens dokumenter. Herudover sørger vi for at eventuelle forbehold der sikrer dig en god  handel, er specificeret i købsaftalen.
  • Vi står for det administrative
    > Vi sørger for papirarbejdet i forbindelse med boligkøbet. Helt konkret udarbejder vi skøde og refusionsopgørelse, sørger for  tinglysning samt øvrige administrative opgaver. Hvis sælgers mægler står for skøde og refusion, gennemgår vi  dokumenterne og sikrer, at alt er i orden.
  • Gratis flytteforsikring
    > Hos Nybolig får du en flytteforsikring, der dækker flytteskader op til 50.000 kr. (selvrisiko 1.000 kr.), hvis du tegner din  ejerskifte- og/eller husforsikring via Nykredit Forsikring.


    Prisen på KøberRådgivning varierer afhængigt af, hvor i landet, du bor. Grundpakken koster typisk mellem 8.000 og 12.000 kr. Kontakt din nærmeste Nybolig forretning for at få en nøjagtig pris.

Tilkøb:

  • Vi kigger på om boligen matcher din drøm
    > Vi tager med dig ud og kigger på den bolig, du har som favorit
  • Vi oversætter din tilstandsrapport og energimærkerapport i et boligkøbseftersyn
    > En byggesagkyndig gennemgår tilstandsrapporten og energimærkerapporten. Du får at vide, hvad de forskellige  bemærkninger i rapporterne betyder, og hvad du skal være særligt opmærksom på.
  • Vi hjælper med forhandling af pris og vilkår
    > Prisen på din drømmebolig skal være rigtig, og det kræver tit en forhandling med sælgers ejendomsmægler. Vi gør det  hver dag, og du kan derfor trygt overlade forhandlingerne til os.
Læs her, hvad du kan tilkøbe Luk
Indlæser...