Lejligheden: Du bydes velkommen i fordelingsentréen, hvorfra der er adgang til lejlighedens rum. Lejligheden byder på et lækkert lyst kvalitetskøkken, der blev installeret i 2015. Her er masser af skabsplads, samt opvaskemaskine og tørre/vaskemaskine. Fra køkkenet er der udgang til den store altan på ca. 7 kvm., hvor solen kan nydes hele dagen og frem til ca. kl. 16.00. Godt badeværelse med separat bruseniche og fin plads til skabsarrangement. Endvidere er lejligheden indrettet med to lyse og store stuer. Der er fra begge stuer en fri udsigt over området. I spisestuen er der installeret en hyggelig brændeovn. Stort soveværelse beliggende mod den rolige Jakob Dannefærds Vej. I soveværelset er der plads til en skabsvæg og eventuelt skrivebord til hjemmearbejdspladsen.
Lejligheden er holdt i den klassiske Frederiksberg stil med brede plankegulve, flot stuk og fyldningsdøre. Der er desuden efterisoleret på ydervæggene og der er termovinduer.
Ejendommen: Sund og veldrevet ejerforening, som løbende holder ejendommen vedlige. Ejendommen der er fra år 1890 har bl.a. fået udskiftet taget i 2012. Til ejendommen er der en hyggelig gårdhave med borde/bænke, grill og mulighed for cykelparkering. Herudover er der installeret fjernvarme og dørtelefon. Der er brugsret til et loftsrum, samt tørreloft lige over lejligheden.
Området: Rigtig god og stille beliggenhed på Frederiksberg C. I gåafstand findes bl.a. metroen til Kgs. Nytorv og Lufthavnen, Forum, hyggelige caféer, specialbutikker, fitness center, uddannelsesinstitutioner, grønne områder og Søerne.
Drømmer du om et nyt hjem og har en bolig der skal sælges? Kontakt os på 3811 1010 eller [email protected] - vi er lokalkendte, fagligt kompetente, og leverer resultater HVER gang.
Se flere boliger fra din ejendomsmægler i Nybolig Jesper Hufeldt Frederiksberg
Følg din ejendomsmægler Nybolig Jesper Hufeldt Frederiksberg på Facebook
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.