Bemærk at der ikke betales fællesudgifter, hvilket må siges at høre til en yderst sjældenhed!
Når du ankommer til Mariendalsvej 6-8 og træder ind gennem den sortmalede port, kommer du ind på en idyllysk og meget særpræget grund med frugttræer og små hyggekroge - et stemningsfyldt og charmerende sted. I ejendommen til højre med 3 lejligheder tager du trappen til 1. sal.
Indretning: God entré med indbygget skab, hvor der er god plads til sko og overtøj. Stor stue/køkken-alrum, hvor de mange vinduer mod syd giver et fantastisk lysindfald. Herfra adgang til den store sydvendte altan, hvor de lange sommeraftener kan nydes, hvis altså man ikke hellere vil ned i den hyggelige oase af have, som hører til ejendommen. Lejligheden blev istandsat for ca. 4-5 år siden med nye gulve, nyt stilrent køkken hvor man har fundet plads til både opvaskemaskine og vaskemaskine og et lækkert badeværelse med separat bruseniche og gulvvarme. Lejlighedens soveværelse er velindrettet med plads til dobbeltseng og med stort indbygget garderobeskab.
Ejendommen: Ejerforeningen består af Mariendalsvej 6-8. To mindre ejendomme på samme grund og med stor fælles have. Den vedligeholdes på bedste vis og fremstår derfor yderst indbydende. Der er adgang til fælles tørrekælder samt fælles opbevaring i kælderen opdelt i zoner. Ejerforeningen er veldrevet og med god økonomi bl.a. fordi de opnår store indtægter årligt fra reklameskilte på hegnet ud til Ågade. Indtægterne herfra er så store, at der ikke betales fællesudgifter. Der er 5 parkeringspladser til ejendommens beboere.
Kvarteret: Lejligheden ligger meget roligt på en hyggelig sidevej til Falkoner Allé. Midt imellem de prægtige villaer og den pulserende Falkoner Allé. I gåafstand findes gode indkøbsmuligheder, caféer, et utal af take-away steder, Frederiksberg Centeret, CBS og grønne områder, som er kendetegnet ved Frederiksberg. Herudover hele 3 Metrostationer - Nuuks Plads, Aksel Møllers Have og Frederiksberg.
Drømmer du om et nyt hjem og har en bolig der skal sælges? Kontakt os på 3811 1010 eller 2001@nybolig.dk - vi er lokalkendte, fagligt kompetente, og leverer resultater HVER gang.
Se flere boliger fra din ejendomsmægler i Nybolig Jesper Hufeldt Frederiksberg
Følg din ejendomsmægler Nybolig Jesper Hufeldt Frederiksberg på Facebook
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her