- Altan
- Kælderrum
- Gårdmiljø
- Cykelparkering
Stor istandsat og skøn lejlighed med to solrige altaner
Indretning: I det øjeblik man tager i dørhåndtaget til lejligheden, strømmer en lys og åben atmosfære jer i møde. Ejerne har nemlig sørget for at fjerne væggene mellem den tidligere entré, mellemgang og køkkenet, som dermed nu er blevet åbent, funktionelt og lækkert. Her er masser af plads til kokkereringerne, og herligheden blev installeret i 2020. Samme år blev det ret store og smukke badeværelse med separat brus og vaskesøjle for øvrigt også gevaldigt opdateret. Gulvet har ejerne udskiftet til et gennemgående, pænt og stilrent massivt trægulv i værelserne og stuen, og de samme ord kunne man sætte på de meget rummelige, nyere skabe i gangarealet, i det store soveværelse samt i børne/gæsteværelset. I sælgers tid er der desuden også lagt nye gulve i køkken og gangareal. Stuen er enorm, og den har da også oprindeligt bestået af to store rum en suite. I dag er stuen lejlighedens lyse hjerterum, som leder ud til ikke bare én, men hele to solrige altaner, som hhv. er syd- og vestvendte. Således er I sikret sol og lys hele dagen. I stuen får du også for alvor fornemmelsen af at bo mellem trækronerne – her er intet indkig fra naboer. Fra soveværelset har I desuden også adgang ud til den rolige, vestvendte og største af de to altaner. Og fik vi nævnt, at alle vinduer i lejligheden er skiftet til støjreducerende 3-lags? Der findes i hvert fald masser af gode grunde til at se nærmere på denne omfangsrige og pænt istandsatte Frederiksberglejlighed…
Ejendommen: Yderst velholdt rødstensejendom fra 1938, hvor der er brugsret til kælderrum. Ejerforeningen har sørget for løbende at vedligeholde ejendommen ved bl.a. at skifte tag og renovere facaden i 2019. Endvidere er opgangene samt kældrene blevet renoveret, og hele gårdmiljøet har tidligere i år fået en overhaling med nye fliser, nyt fællesareal, ny, smuk beplantning i bede og langs hegn, nye afløb og afvanding til kloak samt ny udendørsbelysning i kobber. I den kommende tid kommer der så overdækkede cykelskure, nye isolerede hoveddøre og yderligere grøn beplantning, hvor alle disse udgifter dækkes af den økonomisk kernesunde ejerforening, hvor fællesudgifterne har ligget fast i mere end 7 år. Sælger sørger for øvrigt for at indfri gælden til det eksisterende fælles taglån ifm. handlen!
Kvarteret: Lejligheden ligger roligt ud til en hyggelig sidevej midt imellem de prægtige villaer og den pulserende Falkoner Allé. I gåafstand findes et væld af gode indkøbsmuligheder, caféer, takeawaysteder, restauranter osv. Herudover er der under 300 meter til metrostationen på Nuuks Plads, du er ved Frederiksberg Centeret på 3 minutter på cykel, og du kan lige så hurtigt stå ved Nørrebroparken, Landbohøjskolens Have eller Assistenskirkegården.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Rasmus Lybæk
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse