Velkommen indenfor i denne hyggelige og velholdte lejlighed, der med sin beliggenhed er yderst attraktiv.
Indretning: Entré med plads til sko og overtøj. Nydeligt flisebadeværelse med separat bruseniche. Pænt og stilrent køkken med både opvaskemaskine og vaskemaskine. Herudover stort 3-fagsvindue så udsigt til den grønne gårdhave kan nydes. Stor stue med smukke detaljerede lofter der giver lejligheden et herskabeligt præg. Endvidere et stort soveværelse hvorfra, der er udgang til østvendt altan, hvor solen kan nydes ca. til kl. 14.30.
Ejendommen: Smuk pudset ejendom fra 1908 i klassisk Frederiksberg stil. God ejerforening og vedligeholdt ejendom. Hyggeligt grønt gårdmiljø med plads til at nyde sommeraftenerne og med legeplads til børnene. Der er fjernvarme, termovinduer og brugsret til et loftrum.
Kvarteret: Eftertragtet beliggenhed på Frederiksberg med skønt nærmiljø og på grænsen til det attraktive og hippe Jægersborggade-kvarter på Nørrebro, samt mange gode indkøbsmuligheder og cafeer på Borups Alle, Godthåbsvej, Falkoner Allé og Stefansgade. Indenfor kort afstand har du både Irma, Meny, Aldi og Rema 1000. Lejligheden ligger tæt på både CBS, Frederiksberg Centret og Landbohøjskolens charmerende have samt Nørrebroparken. Lejligheden ligger i gåafstand til Fuglebakken Station og den nye Aksel Møllers Have Metro.
Drømmer du om et nyt hjem og har en bolig der skal sælges? Kontakt os på 3811 1010 eller 2001@nybolig.dk - vi er lokalkendte, fagligt kompetente, og leverer resultater HVER gang.
Se flere boliger fra din ejendomsmægler i Nybolig Jesper Hufeldt Frederiksberg
Følg din ejendomsmægler Nybolig Jesper Hufeldt Frederiksberg på Facebook
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.