LEJLIGHEDEN/INDRETNINGEN
Det moderne og lyse udtryk er gennemgående på Edvard Thomsens Vej 25, 6., tv. Lejligheden befinder sig øverst i opgangen, som naturligvis har elevator. Lejligheden har to altaner og en planløsning bestående af et stort stuemiljø/køkken-alrum, to store soveværelser og to badeværelser. Med andre ord henvender lejligheden sig til en bred palette af købere – blandt andet det unge par med eller uden børn, eller seniorerne, som ønsker sig et nemt og indflytningsklart hjem. Der er mulighed for at lave et ekstra værelse, hvis det ønskes. Alrummets centrale placering i boligen skaber et oplagt samlingspunkt for familien. De store vinduespartier sørger for et behageligt lysindfald, og det tidløse køkken byder på opdaterede elementer og alt i hårde hvidevarer. De to altaner er henholdsvis nord- og vestvendte, begge med udgang fra alrummet. Fra altanerne har man en skøn udsigt over parken, byen,~ golfbanen og arkitektonisk spændende bygninger. Lejligheden har to soveværelser, hvor det ene har indbyggede skabe fra gulv til loft og direkte adgang til det ene badeværelse med stort badekar. Det andet badeværelse har adgang fra alrummet og har separat bruseniche, vaskemaskine og tørretumbler. Med skabe i entre og mellemgang til gæstetoilet tilbyder denne lejlighed masser af opbevaringsplads. Der hører tillige et kælderrum med til lejligheden.~
Her er højt til loftet og lysindfaldet, udsigten og rummeligheden skaber en atmosfære som skal opleves. Book en fremvisning, og se om denne dejlige lejlighed er dit nye hjem.
EJENDOMMEN
Lejlighedens 147 kvadratmeter er en overskuelig størrelse for det unge par på udkig efter første fælles bolig såvel som seniorerne, som måske har solgt et hus og ønsker at flytte i en rummelig lejlighed. Ejendommen blev opført tilbage i 2007, og der er derfor ikke en finger at sætte på kvaliteten.
OMRÅDET
Ørestad er Københavns arkitektoniske perle med en nærmest fremtidspræget stemning over sig. Her står alt nemlig skinnende nyt med bygninger, der adskiller sig betydeligt fra den klassiske københavnerlejlighed. Med base på Edvard Thomsens Vej befinder I jer i Ørestads hjerte. Efter fem minutter til fods når I Field’s uanede shoppingmuligheder, og Ørestad Metrostation ligger ti minutters gang fra lejligheden, hvorfor I på ingen tid vil kunne udforske resten af Københavns tilbud. Er I mere til naturskønne fristelser? I så fald kan I glæde jer over, at store, grønne Amager Fælled bliver jeres nærmeste nabo – Ørestad tilbyder altså lidt for enhver smag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her