I ankommer til Halgreensgade 16, hvor I præsenteres for en af den slags bygninger, der skiller sig ud i gadebilledet; her møder I nemlig FactoryHouse, som er en delvist ombygget fabriksbygning, der med sin rå facade og sine store, sprossede vinduer byder på en moderne, industriel arkitektur. På toppen af byggeriet vil I også få øje på de urbane taghaver, som sætter prikken over i’et med deres grønne bidrag til den eksklusive ejendom - og én af disse taghaver kan nu blive jeres, når I overtager den lækre storbylejlighed, der øverst oppe fordeler sig over to indbydende etager.
En lift tager jer til hoveddøren, og herfra står de gode oplevelser i kø. I træder indenfor til 127 kvadratmeter, der hele vejen igennem vil imponere med velvalgte materialer og lækre løsninger, der er en ægte liebhaver-bolig værdig. Opmærksomheden fanges straks af de høje, brede vinduespartier, som i underetagens skønne køkken-alrum udgør en stor del af facaden; vinduerne lader lyset strømme indenfor, mens de samtidig inviterer på udsigt over jeres nye nabolag i hjertet af Amagerbro.
Lejlighedens nederste plan er dedikeret til et stilrent badeværelse samt det åbne køkken-alrum, der uden tvivl bliver jeres faste base; der er fokus på hygge og samvær, og I kan underholde gæsterne omkring spisebordet, mens I lægger sidste hånd på middagen. Her fornemmer I tydeligt den kompromisløse indretning, for rummet prydes af alt fra et specialdesignet kvalitetskøkken fra Køkkensnedkeren til det flotteste plankegulv i egetræ. Sidstnævnte følger med jer ovenpå og skaber således en rød tråd i indretningen.
Øverste etage råder over to værelser samt et stuemiljø, og overalt mærker I den dejlige rumfornemmelse, som er et tema i hjemmet. Planløsningen er desuden fleksibel, så der er rig mulighed for at skræddersy den efter jeres behov, og I kan nemt etablere enten ét eller to ekstra værelser. Dette gør også målgruppen bred, for den moderne storbylejlighed kan således blive en skøn base for såvel børnefamilien som for singlen eller parret, der drømmer om rigelig plads og æstetik i højsædet.
Til slut rundes turen af med manér på jeres grønne oase øverst oppe; den fantastiske taghave er indrettet med en solrig træterrasse samt en masse grøn beplantning, og så er der indbygget udsigt over byens silhuetter. Det må siges, at være ægte luksus med en sådan have lige midt i København!
Og fra den øverste etage skal I ned igen, for under ejendommen er der etableret kælder med rigelig plads til blandt andet cyklerne. I vil desuden sætte pris på, at der altid er ledige parkeringspladser at finde ved kollegiet kun få skridt fra adressen, og som endnu et plus får I et praktisk, privat depotrum med i pakken. Der er tænkt over det hele.
Alt det tilsættes den eftertragtede adresse midt på Amagerbro, hvor I bliver naboer til både metroen og det nyrenoverede Amager Center, mens I har kort vej til Bryggen, Indre By, Voldene og stemningsfulde Christianshavn.
Velkommen!
HAR DU EN BOLIG, DER SKAL SÆLGES? SÅ RING STRAKS TIL NYBOLIG PÅ TELEFON 4458 2301 ELLER MAIL HERTIL: 2301@NYBOLIG.DK
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.