Vi åbner nu dørene op for en lysfyldt lejlighed, som kan prale af en topplacering direkte ned til Københavns Havn. Lejligheden er nyistandsat, mens adressen placerer jer nær både by og natur. Helt klart et kig værd!
I bosætter jer i en charmerende og velholdt ejendom fra 1913, som blandt andet indeholder nye køkkenfaldstammer, nyere tag, dørtelefonanlæg, fjernvarme samt nye termovinduer med lydglas mod gaden. På adressen kan I ydermere nyde et hyggeligt gårdmiljø. Omkring ejendommen er der desuden gode parkeringsmuligheder for både biler og cykler.
Indendørs venter 86 veludnyttede kvadratmeter, og her kan I generelt se frem til en lys atmosfære, flotte gulve samt fuldspartlede lofter og vægge med glasfilt.
Lejligheden præsenterer sig med en fin entré, der efterlader god plads til fodtøj og overtøj. Fra entréen er der direkte forbindelse til køkkenet, og her kan I på gulvene glæde jer over linoleumsbelægning, hvilket sikrer en nem rengøring i hverdagen. Det rummelige køkken er opført i et stilrent design med hvide højglanslåger, keramisk kogeplade, indbygningsovn, opvaskemaskine, stort køle/fryseskab, mikroovn, vinkøleskab, vaskemaskine og tørretumbler.
Boligens hjerterum og familiens samlingssted forefindes i de to store stuer en suite, med afhøvlede gulve, stuklofter samt et smukt lysindfald. I den ene stue kan spisebordet ideelt placeres ved vindueskarnappen, hvilket giver jer en 180 graders udsigt ud over Københavns Havn. I den anden stue kan I invitere naturen med indenfor, når I åbner cafédørene ud til den vestvendte altan, hvor solens stråler og den flotte udsigt kan nydes.
De resterende kvadratmeter forefindes på et stort soveværelse, med afhøvlede gulve . Fra værelset kan I ud gennem vinduet nyde en dejlig udsigt til det hyggelige gårdmiljø. Lejligheden rummer naturligvis også et stilrent toilet med væghængt toilet samt et rummeligt badeværelse med en lækker bruseniche.
Med en ideel beliggenhed på Islands Brygge er I på adressen sikret nær afstand til både by og skøn natur. Her cykler I nemt de 1,6 kilometer ind til Rådhuspladsen, mens Fisketorvets butikker og biografoplevelser venter blot en kilometer fra lejligheden. I kommer nemt omkring med offentlig transport, da metroen venter blot 900 meter væk. Hertil er lejligheden ideelt placeret 100 meter fra badezonen i Københavns Havn. Lange gåture kan desuden nydes på Amager Fælled.
Velkommen hjem!
HAR DU EN BOLIG, DER SKAL SÆLGES? SÅ RING STRAKS TIL NYBOLIG PÅ TELEFON 2365 9969 ELLER MAIL HERTIL: NCS@NYBOLIG.DK
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.