LEJLIGHEDEN: Lad familielivet blomstre i helt unikke rammer! Nemlig i form af denne 146 kvadratmeter store kvalitetslejlighed, der slår sine folder på 11. sal i ejendommen og deraf byder på den mest spektakulære udsigt, som helt klart fortjener at blive oplevet med egne øjne! Her får I et hjem med masser af karakter og wauw-faktor, hvilket tilfalder en god blanding af lejlighedens rummelighed, den fede planløsning med åbent køkken-alrum og et bredt udsnit af værelser samt de kæmpemæssige vinduespartier, der byder både lys, nattehimmel og Ørestads skyline velkommen! Stil og kompromisløse kvalitetsmaterialer går hånd i hånd, og samtidig er lejligheden utrolig funktionel og henvender sig perfekt til den moderne børnefamilie. Via en åben entré, de etage imod jer som en lounge med en betagende udsigt, fortsætter I ind i det skønne køkken-alrum med køkkenø og skabsplads ad libitum. Om hjørnet åbner opholds- og spisemiljøet sig med den mest fantastiske panorama mod vest, og endelig er der via det dynamiske, åbne opholdsrum adgang til to skønne børneværelser med hver sin hyggelige hems, et soveværelse samt et kontor med tilhørende depotrum. Afslutningsvis indeholder lejligheden et flot badeværelse med brus og vaskesøjle, og endelig er der mod syd udgang til en stor solrig terrasse!
EJENDOMMEN: V-Huset, der sammen med naboejendommen tilsammen udgør VM-Husene, er én af Ørestad Citys mest ikoniske arkitektoniske bygninger og var samtidig blandt de første beboelsesejendomme, da den stod færdig i 2005. Ejendommens unikke formgivning med glas, lys og forskudte altaner giver et nyskabende udtryk, og så er bygningen naturligvis kendetegnet ved alle de moderne bekvemmeligheder, som hører sig til – lige fra elevator i opgangen til gode p-forhold.
OMRÅDET: Som jeres smukke udsigt også så rigtigt afslører, befinder I jer i downtown Ørestad City! Fra lejligheden kan I spotte den anlagte kanal, hvor metroen kører i pendulfart henover på skinnerne, Bella Sky, hele Bellakvarteret, Field's og den gamle del af Amager! Tager I elevatoren de 11 etager ned, har I let adgang til alt, hvad bydelen har at byde på, lige fra den store grønne bypark på den anden side af Ørestads Boulevard til skole, gymnasium, bibliotek, daginstitutioner og indkøbsfaciliteter – naturligvis også shopping, biograf og restaurantoplevelser i Field's samt fortrinlige transportmuligheder fra Ørestad St., hvor metro, busser og toglinjer er forenet. Velkommen til.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.