Velkommen til denne flotte lejlighed beliggende i 8Tallet, der er tegnet af Bjarke Ingels Group - et prisvindende boligbyggeri. Ønsker du et hjem, hvor hver en vinkel er tænkt til ende, og hvor lysfaldet er i top, så er denne bolig måske noget for dig.
Lejligheden består af en entré, et værelse, en stor stue, et køkken og et badeværelse - og en fantastisk terrasse med adgang fra køkkenet. De store vinduespartier, som du finder i alle rum, og som der flere steder går fra gulv til loft, lyser boligen op på bedste vis. Denne luftighed understreger samtidig luftigheden i stuen, hvor der sagtens er plads til et stort sofahjørne og et velfungerende kontormiljø til den hjemmearbejdende. Badeværelset er flot og står enkelt med brus, og køkkenet byder ligeledes på enkelthed gennem tidløse hvide flader med en bordplade af træ, og det høje loft understreger igen her rummeligheden, som på yndefuld vis følges af vinduespartiet. Fra køkkenet giver den nemme udgang til den vestvendte terrasse mulighed for at indtage maden og kolde drinks på varme sommerdage. På værelset er her ligeledes et flot vinduesparti, der lader dig nyde udsigten over det flotte arkitekttegnede byggeri.
EJENDOMMEN
Dette forholdsvist nye boligbyggeri står skarpt med dens organiske og elegante former, som bygger på værdier, der lægger op til fællesskab, overskud og aktivitet. 8Tallet er et byggeri i verdensklasse og har modtaget flere priser, og uendelighedssløjfen, som ses ovenfra, er netop tænkt som en samlende konstruktion, der også giver naturlige fællesområder.
OMRÅDET
Fællesområder finder man allerede på den cirka en kilometer lange gåsti, som snor sig langs bygningens facader. Den fungerer som en tryg færdselsåre, hvor der er rig mulighed for at nyde den skønne udsigt. Ud over stien, skaber konstruktionen også to separate gårdrum. Skal du bevæge dig længere fra matriklen, er indkøb ikke langt væk, og vil du ind til byen, så ligger Vestamager Station i gåafstand fra hoveddøren, hvorfra du kan være på Nørreport Station på 14 minutter.
Hvis et lyst og stilrigt kvalitetshjem er noget for dig, så er denne bolig afgjort en interessant mulighed for dig!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.