Velkommen indenfor på yderst indbydende og indflytningsklare kvadratmeter. Her får du meget bolig for pengene og bliver endvidere en del af et område med spændende fremtid. Den store opholdsstue er yderst rummelig og vender mod vest, hvorfor du får aftensol og dermed masser af lys i hjemmetimerne samt kig til grønt areal. Stuen er nem møblerbar, og udover tv-afdeling får du god plads til stort spisebord. Køkkenet fremstår brugbart og her er masser a skabsplads. Du får ligeledes adgang til hyggeligt soveværelse, der grundet udnyttet hulrum/disponibelt rum (nu garderobe) i boligens mellemgang, er frigjort for skab.
Området ligger i smørhullet mellem naturskønne og frodige Vigerslevparken og Københavns største park, Valbyparken med med det nye strandprojekt. Begge områder er oplagt til gå- og løbeture samt hyggelige stunder. Samtidig får I gode indkøbsmuligheder i nærområdet (ca. 200 m. til Netto), og det tager blot fem minutter på cyklen at komme til Åmarken St. og Ny Ellebjerg St. - sidstnævnte med kommende metro. Motorvejen kan fanges hurtigt og fragter dig rundt til alle landets afkroge. Ligeledes er du hurtigt ved Valby centrums start ved Toftegårds Plads der byder på et væld af butikker.
Velfungerende ejerforening med fornuftige fællesudgifter placeret i murstenssejendom fra 1960. Ejendommen har tilhørende grønne arealer, hvorfra sommeren kan nydes. Ydermere gode faciliteter i form af sublime parkeringsforhold og brugsret til kælderrum, fællesvaskeri og cykelkælder.
Alt i alt en flot, lys og indflytningsklar 2 værelses!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.