Velkommen til én af Valbys absolut mest eftertragtede placeringer på grænsen til Frederiksberg. Her får du den optimale kombination af ro og puls inden for få hundrede meter, da placeringen er godt tilbagetrukket på hyggelig, stille vej, mens du samtidigt kan tilvælge Langgades pulserende cafémiljø med et væld af indkøbsmuligheder på kun 2 minutters gang. Den offentlige transport sikres fra enten Valby- eller Langgade St., som begge er lige rundt om hjørnet. Weekendturene er oplagte at bruge i Zoologisk Have, og trænger du til et frisk pust, bør du besøge Søndermarken, som ligger i umiddelbar forlængelse af kvarteret. Nem adgang til motorvejsnettet, mens Rådhuspladsen kun er ca. 15 minutters cykeltur herfra.
Optimal placering i foreningen; højt i ejendommen og med flot udkig og godt lysindfald! Yderst veldrevet ejerforening. Skiftet tag.
Optimale betingelser for at skabe dit næste drømmehjem! Foruden den fantastiske beliggenhed og en suveræn placering i ejendommen kan du se frem til en optimalt udnyttet planløsning, der med sin fordelingsentré og 2 store rum med hver sin separate indgang er yderst delevenlig. Begge rum indeholder store glas/vinduespartier, og i kombination med placeringen på 2. sal opnår boligen et dejligt lysindfald. Badeværelset fremstår nydeligt i lyse fliser, mens den resterende del af boligen trænger til opdatering. Dog er rammerne sublime - køkkenet er i en sjældent set rummelig størrelse, mens stue og værelse nemt kan opdateres med gulvslibning og maling. Stuen er nem møblerbar og kan dermed indrettes med både stor spise- og tv-afdeling. Det store soveværelse rummer plads til både dobbeltseng, stort klædeskab samt kontorplads, og herfra får du tilmed udgang til vestvendt altan.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.