Velkommen til én af Valbys absolut mest eftertragtede placeringer på grænsen til Frederiksberg. Her får du den optimale kombination af ro og puls inden for fåhundrede meter, da placeringen er godt tilbagetrukket på hyggelig, stille vej, mens du samtidigt kan tilvælge Langgades pulserende cafémiljø med et væld af indkøbsmuligheder på kun 2 minutters gang. Den offentlige transport sikres fra enten Valby- eller Langgade St., som begge er lige rundt om hjørnet. Weekendturene er oplagte at bruge i Zoologisk Have, og trænger du til et frisk pust, bør du besøge Søndermarken, som ligger i umiddelbar forlængelse af kvarteret. Nem adgang til motorvejsnettet, mens Rådhuspladsen kun er ca. 15 minutters cykeltur herfra.
SUPER veldrevet forening med mange store projekter klaret bl.a. skiftet tag. Tilhørende hyggeligt haveanlæg og brugsret til kælderrum.
Velkommen indenfor i denne rummelige lejlighed, som byder på et væld af kvaliteter. Boligens entré giver dig først og fremmest adgang til SPLINTERNYT køkken med lyse fronter og flot bordplade. Her er godt udnyttet med skabsplads, og samtidig får du rig mulighed for at være flere i køkkenet af gangen - udgang til 1 af boligens 2 altaner. Badeværelset hører til de absolut største, hvorfor du for én gangs skyld får både separat bruseniche samt plads til vaskesøjle. Boligens opholdsrum er ligeledes rummeligt og har et dejligt lysindfald. Her kan du nemt indrette dig med både spise- og tv-afdeling, mens du ligeledes har adgang til boligens altan nr. 2., som rummer god plads til gode stunder. Stuen er indrettet med smart alkove til sengeplads.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her