Med nøglerne til denne lejlighed bliver du ejer af en flot og indflytningsklar treværelses gavllejlighed i den populære bebyggelse Morbærhegnet.
Lejligheden råder over 72 kvadratmeter og er både veldisponeret, tidløs og indretningsvenlig. Foruden de gode boligkvadratmeter venter også to altaner, som er vinklet mod nord og syd. Boligen tilgås via den nordvendte, og der er adgang til den sydvendte fra boligens stue.
De fleste kvadratmeter folder sig ud i det store, sydvendte køkkenalrum, der er lysfyldt, luftigt og indretningsvenligt. Her er både plads til spise- og sofaarrangement. Køkkenet ligger i åben forbindelse, men det er alligevel en smule afskåret. Lejligheden byder på to regulære soveværelser. Slutteligt venter et gangareal samt et rummeligt badeværelse med separat brus.
Foran boligen er der gode parkeringsforhold og grønne fællesarealer, og som ejer af denne lejlighed får du tilmed brugsret til et 5 m2 skur.
Området er hyggeligt og roligt – men alligevel centralt beliggende – og det er bl.a. derfor, kvarteret er så eftertragtet. Der er både skole, daginstitutioner og sportsfaciliteter i kort afstand fra hjemmet, og du er også tæt på centrum af Greve med bl.a. indkøbsmuligheder og Greve Station. Du er desuden ikke andet end en kort cykeltur fra kyststrækningen, og pendleren kan desuden se frem til nem og hurtig adgang til motorvejen.
Lyder dette som noget for dig? Så ring til Nybolig allerede i dag. Vi ses på Morbærhegnet 40!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her