I den flotte villa på Alsikemarken 48, opført i slut 30’erne i den, for sin tids, typiske udtryk, ligger en skøn villalejlighed nu klar til at byde nye ejere velkommen hjem.
Lejlighedens er beliggende i villaens stueplan og er suppleret af en fuld kælder, der fremstår absolut brugbar.
I træder ind i en opgang, der deles med lejligheden på husets førstesal, hvorfra der er videre adgang til lejlighedens entré, der har god plads til sko og tøj.
Herfra er der adgang til et pænt og velholdt gæstetoilet, indrettet i sort/hvide kontraster, og til lejligheden store spisekøkken.
Her er køkkenet indrettet i et moderne og stilrent look med hvide, grebsløse fronter på skabselementerne, smukke, massive træbordplader og flotte rustfri kvalitetshvidevarer. Rummet har rigelig plads til et stort spisebord og spiseafdelingen ligger en suite med stuen. De to rum er forbundet via store glasskydedøre, hvilket lader lysindfaldene falde frit igennem fællesrummene, både når der er åbent og lukket af mellem de to rum. Fra stuen er der desuden direkte udgang til haven.
I stueplan ligger også et stort, lækkert værelse. Pladsen i lejligheden suppleres af en istandsat og fuldkommen brugbar kælder, som byder på lejlighedens badeværelse, der er indrettet med vaskesøjle, mindre opbevaringsrum og to store disponible rum.
Lejlighedens rum fremstår lyse og indbydende og alle faciliteter i boligen er pæne og velholdte. Således er her tale om en bolig, som er fuldkommen indflytningsklar.
Fra stuen er der udgang til en mindre træterrasse, der har videre adgang til haven, som er praktisk indrettet med flisebelægning, for en hyggelig gårdhavestemning, omkranset af velholdte bede med blomstrende buske og et flot hegn, der sørger for absolut privatliv.
Området: Beliggenheden er central, i kort gåafstand til både uddannelsesinstitutioner, folkeskole, daginstitutioner, Rådhus, Borgerservice, grønne områder og indkøbsmuligheder.
Her er desuden nem og hurtig tilkørsel til både Gladsaxe Ringvej og motorvejssammenfletningen mellem Hillerødmotorvejen og Motorring 3, for en hverdag der hænger sammen for alle familiens medlemmer – også pendleren.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her