Området: Skole, vuggestue og børnehave ligger indenfor kort gåafstand, der er dagligvarebutik på den anden side af gaden og blot små ti minutters gang til Søborg Hovedgade med masser af cafèer og gode indkøbsmuligheder. Al offentlig transport, både busser og tog er også indenfor ganske kort afstand af lejligheden. Dejlige grønne områder ved Nymosen, Gentofte sø og Dyssegårdsparken – her er rig mulighed for gå- og løbeture og leg med de mindste.
Ejendommen: Ejendommen er opført i 1959, har termovinduer og elevator. Ejendommen drives af yderst professionelt og foreningen har i årene 2012-2014 gennemgået omfattende forbedringer, der indbefatter tag, isolering på lofterne, gennemgang og nødvendige reparationer af murværket, udskiftning af samtlige vinduer og altandøre i ejendommen og delvis fornyelse af ejendommens varmeanlæg. Til ejendommen hører gode grønne områder, grillplads, legepladser, fællesvaskeri, mulighed for egen køkkenhave og garage kan lejes gennem ejerforeningen og i øvrigt gode parkeringsforhold – også for cykler. Til lejligheden hører et kælderrum.
Lejligheden: Her udbydes en stor og meget veludnyttet 2-værelses lejlighed. Du kommer ind i rummelig entré med god plads til sko og overtøj. Herfra adgang til fordelingsgang med indbyggede skabe hvor der er adgang til alle lejlighedens rum – her er stort og rummeligt ældre køkken med god skabs- og arbejdsplads, samt spiseplads, stort badeværelse med badekar og terrassogulv, to næsten identiske værelser hvor af det ene i dag bruges som stue og det anden som soveværelse. Både stue og soveværelse er meget anvendelige og møblerbare - stuen har god plads til såvel spiseplads og stue, mens soveværelset har god plads til seng, skab og lille arbejdsplads. Overalt i lejligheden er der parketgulve. Fra begge værelser er der udgang til en af ejendommens rigtig store altan som er beliggende mod sydvest og derved får sol hele eftermiddagen/aftenen.
Lejligheden er optimal optimal som delelejlighed, men samtidig også et perfekt køb for såvel ung som ældre, da der er elevator. Med enkelte midler kan lejligheden gøres rigtig flot – samtidig beliggende på en eftertragtet beliggenhed i en populær ejendom. Bestil en fremvisning….
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.