OMRÅDET:
Her er få minutter på cykel og i bil til byens mange indkøbsmuligheder og Kystbanestation med tog til København på ca. 30 min. Desuden byder Humlebæk på flere gode badestrande, Louisiana Kunstmuseum og skovområder. Det gode stisystem i hele byen er fantastisk til en sikker færden rundt i hele byen.
EJENDOMMEN:
Velholdt ejendom som i 2001 har gennemgået renovering af gavle, betonfacader, murbrystninger, udskiftning af tag, vinduer og døre. Ejendommen er en af de eneste med dørtelefon og samtidig en af de bedst beliggende, med skøn udsigt til grænt område fra stue, altan og værelse. Her har man ikke fornemmelsen af, at man bor i lejlighed. Til boligen hører eget pulterrum.
INDRETNING:
Lejligheden er velholdt og indflytningsklar. Køkkenet er åbnet op til opholdsstuen, hvorfor lejligheder byder på ét stort opholdsrum. Sælger har med atypiske materialer og farver formået at skabe en fed Urban stemning i lejligheden, der virkelig adskiller den fra den ordinære lejlighed på Teglgårdsvej. I kombination med beliggenheden, der er en af Teglgårdsvejs absolut bedste, er denne lejlighed virkelig en interessant mulighed hvis du er på jagt efter en lejlighed i Humlebæk.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.