I hjertet af Holbæk finder I denne smukke ejendom, som råder over jeres kommende lejlighed. Her bliver I ejere af en lys og indbydende bolig, der byder på åbne opholdsrum, fine værelser og så får I tilmed brugsret til et hyggeligt havemiljø.
Lejligheden er placeret i en smuk herskabsvilla med hvidmalet facade, hvide vinduer og sort tegltag. Indenfor venter jer en nydelig bolig, der kan bryste sig af gulvvarme alle steder. I kan gå ind gennem entréen eller via bryggerset, som har gode opbevaringsmuligheder og så får I også rum til at installere vaskefaciliteterne herude. Videre er der to rummelige værelser, som begge har tilknyttet eget badeværelse. Begge badeværelser er med bruseniche og flot klinkegulv. Sluttelig er det centrale rum køkkenet og stuen, som er i åben forbindelse, hvilket sikrer jer perfekte betingelser til at være i hinandens selskab. Køkkenet har hvide grebsfrie elementer, som er toppet af en træbordplade, ligesom I får alle nødvendige hvidevarer, så madlavningen gøres lettere. Nær køkkenet arrangeres med en spiseplads, mens der i stuen er fine indretningsmuligheder til sofagruppen, så I kan tilbringe afslappende stunder og samtidig nyde den skønne atmosfære og behagelige lysindfald.
Udenfor mødes I af det hyggelige gårdmiljø med terrasse og haveareal. I finder også jeres udhus, som kan anvendes til opmagasinering. Sluttelig skal beliggenheden fremhæves, da I fra adressen får gåafstand til alle hverdagens gøremål. I en radius af under 800 meter når I skole, daginstitution, indkøb og Holbæk Station. Herudover der heller ikke langt til vandet, mens I også kan cykle til flere naturrige arealer. Til sidst bør det nævnes at pendleren tilgodeses med nem tilgang til motorvejsnettet.
Interesseret? Kontakt os allerede i dag og hør nærmere.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.