På denne skønne adresse i Næstved ligger boligen til dig, der søger noget nemt, som du gerne vil kunne flytte direkte ind i. Denne stuelejlighed er nemlig moderniseret, så den er lys og indbydende med to værelser, et køkken, en stue og et badeværelse. Derudover vil du helt sikkert sætte pris på den lukkede altan.
Lejligheden er løbende renoveret, hvor eksempelvis køkkenet og badeværelset er opdateret, mens de seneste forbedringer omfatter akustikvæggen i stuen og vaskeskabet på badeværelset. Stilen er således lækker i det klassiske, hvide køkken, der samtidig er rummeligt, så du både får plads til madlavningen og en spisekrog. Ovnen er i arbejdshøjde, og du kan også glæde dig over vaskemaskinen. Der er direkte forbindelse til den rummelige stue, som har et forrygende lysindfald fra syd. Det er i samme retning, at der er udgang til den lukkede altan, som forlænger fornemmelsen af sommer.
Fra fordelingsentréen er der adgang til de to værelser og det stilrene badeværelse, som er udført med store, grå fliser i supplement til terrazzogulvet. Får du brug for ekstra opbevaringsplads, så kan du tage kælderrummet i brug.
På varme sommerdage kan du åbne helt op for altanen og få fornemmelsen af udeliv, men ellers bor du også lige op til grønne områder på begge sider, så der er masser af muligheder for stunder i det fri. Tager du lidt mod vest, kommer du til kanalen, mens Næstveds sportsfaciliteter, kulturoplevelser, butiksliv og spisesteder folder sig ud i nordlig retning. Du bor samtidig i gåafstand fra det praktiske såsom indkøbsmuligheder og busforbindelser, og du kan cykle til stationen.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse