Bud modtages - Seriøse!
Vil du bo i Næstveds absolutte centrum med cafeer, biografer og indkøbsmuligheder lige udenfor hoveddøren samt fem minutters gang til stationen og grønne områder, såsom Herlufsholmskoven med den smukke kostskole og Munkebakken, så er muligheden her.
Denne unikke 5-værelseslejlighed fordeler sig på både 1. og 2. sal.~
På nederste etage er der en dejlig stor stue og et køkken/alrum med spiseplads ved det charmerende bindingsværk fra 1875, bryggers med ny vaskemaskine og tørretumbler samt højskab med skjult vasketøjsopbevaring. Herudover er der badeværelse og mellemgang med flere skabe samt adgang til jeres helt egen store sydvest-vendte altan og et dejlige gårdmiljø, der deles med den anden lejlighed i ejendommen.
Øverste etage indeholder to pæne værelser med nye indbyggede skabe og en dejlig stor repos med mulighed for stue, kontor eller måske endnu et værelse.
Lejligheden er gennemrenoveret i sommeren 2020 med nye vinduer mod gården, nye indvendige døre og spots i loftet i køkken/alrummet, hvor HTH-køkkenet står flot med rustfri bordplade og gode hvidevarer. Hele lejligheden er nymalet og der er lagt nye gennemgående gulve.
Der er direkte adgang til lejligheden fra gårdhaven, hvor der er privat parkeringsplads 10 meter fra døren, samt mulighed for gæsteparkering. Hovedindgangen til lejligheden er i ~Østergade, hvor opgangen deles med den anden lejlighed.
Gårdmiljøet samt altanen er en perle om sommeren, når man vil nyde det gode vejr uden at blive forstyrret alt for meget af byens summen.~
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her