Området:
I hjertet af Middelfart centrum og i gåafstand til alt, hvad Middelfart har at tilbyde af kultur, butiksliv, havnemiljø, stemning og ikke mindst den smukke natur, finder man denne helt fantastiske, unikke og arkitekttegnede ejerlejlighed, hvorfra der er panoramaudsigt til Lillebælt og over byens tage.
Med Middelfarts placering helt centralt i Danmark er der kun ca. 2 timers kørsel til Hamborg eller København og ca. 45 minutters kørsel til Billund Lufthavn.
Middelfart er omkranset af en overordentlig smuk natur. Især fremhæves dyrehaven ved Hindsgavl, Fænøsund, de mange gode badestrande og flere marinaer med gode spisesteder. Ligeledes byder Middelfart på et rigt kulturliv med mange musik- og kunstarrangementer samt keramikmuseet "Clay".
Ejerlejligheden:
Denne arkitekttegnede ejerlejlighed er stilfuldt udstyret med gedigne materialer og anerkendte mærkevarer.
Der er anvendt unikke Svane elementer i køkken, garderobe og badeværelser. Lejligheden er med et fremragende lysindfald og praktisk indrettet med sans for detaljen og en optimal funktionalitet. Vægge og lofter er hvidmalede. Gulvene er Ask Prime trægulve.
Ejerlejligheden er i 2 plan og med en meget stor tagterrasse. Uanset om man er inde eller ude, kan man nyde den fantastiske udsigt til Lillebælt, KulturØen og centrum af Middelfart.
Der medfølger 2 parkeringspladser til ejerlejligheden. Fra Havnegade er der bilelevator til parkeringskælderen. Herfra tager man elevatoren direkte op til entreen i lejligheden.
Indretningen:
Ejerlejligheden indeholder: Stor entre og soveværelse, hvorfra der er udgang til nordvendt terrasse med flot udsigt til Lillebælt. Tillige badeværelse og 2 gode værelser med udgang til sydvendt altan og udsigt til centrum af Middelfart. Fra dette plan fører en smuk trappe op til øverste plan, som indeholder stort køkken med spiseplads og den flotteste udsigt til Lillebælt. Herudover endnu et badeværelse samt dejlig og lys stue, hvorfra der er udgang til den store og helt unikke tagterrasse.
Således en ejerlejlighed med et særdeles godt flow igennem alle rum.
Denne unikke og helt specielle ejerlejlighed skal ubetinget opleves ved selvsyn!
Ring til Nybolig Middelfart og book en fremvisning på tlf. 6441 5565.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.