Indflytningsklart rækkehus med brugsret til havestykke På en lille idyllisk landevej lige udenfor Idom og blot 10 minutters køretur fra Holstebros centrum udbydes nu et rigtig fint rækkehus. Her får du blandt andet lyse opholdsrum og brugsret til eget lille havestykke. Boligen passer perfekt til senioren eller kørestolsbrugeren, der har brug for en nem bolig med god plads til at komme rundt. Den smukke ejendom fra 1900 er inddelt i tre boliger, der hver især har brugsret til eget stykke have, som er tydeligt afgrænset fra de andres. Der er fælles petanquebane og parkeringsplads ved ejendommen, og til opbevaring af redskaber får du et privat skur. Selve boligen byder på 82 m2 i stueplan samt et stort uudnyttet loftsrum på 60-70 m2, som du har mulighed for at inddrage i boligarealet, hvis du har brug for ekstra plads. Køkkenet er af nyere dato, og hele boligen er nymalet og har nyafhøvlede trægulve. Stueetagen er indrettet med et åbent opholdsrum med integreret køkken, en bred entré, et soveværelse og et stort badeværelse med rigtig god plads til vaskesøjle og til at komme rundt med rollator eller kørestol (der er dog et lille trin ind til brusenichen). Rækkehuset ligger lige udenfor den hyggelige landsby Idom, og grunden støder op til åbne marker, så her er dejlig landligt, men samtidig er der blot knap 10 km til centrum af Holstebro. Idom har et godt foreningsliv med blandt andet et kultur-, fritids- og idrætscenter, der også har selskabslokaler. Vil du se denne dejlige bolig og haven i virkeligheden? Så ring og bestil en fremvisning af Idom Åvej 4A.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.