Lejlighed E har hele 161 kvadratmeter fordelt på køkken alrum stue, tre værelser, privat toilet med brus, gæstetoilet med brus, bryggers og viktualierum. Derudover har den en stor terrasse med udsigt over fjorden mod syd og byen bag sig.
Lejligheden ligger på 1. sal og er indrettet med en lille entre inden man bliver præsenteret for udsigten mod fjorden. For enden af gangen mødes man af det store køkken alrum med integreret stue mod syd.
De store vinduespartier med glas fra gulv til loft, er med til at fylde rummet med store mængder af lys hele dagen. Ydermere er der mulighed for at åbne de store skydedøre, så terrassen i niveaufri forlængelse med køkken alrum og stue udvisker inde og ude.
Der henvises iøvrigt til tilhørende salgsprojekt for projekt Sydhavnen version 2.0.
En oase tæt på by, natur og rekreative områder - omgivet af fjorden !
Hele byggeriet vil blive opført i lyst beton, så det skaber en forbindelse til projektet 'Streger i landskabet'.
Betonelementerne i stueplan vil fremstå som insitu-støbt beton med fremtrædende afmærkning af støbeformen.
På 1. og 2. sal vil trælameller changere i forskellige dybder og afstande, der vil skabe et dynamisk og varierende udtryk med klare referencer til Cold Hawaii Inland.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.