Beliggenheden i SHIP
Herfra kan du se lystsejlerne lægge til og fra kaj og opleve aktiviteterne både på land og til vands. Fra den sydøstvendte altan kan du nyde morgen- og middagssolen og fra den vestvendte altan har du eftermiddags- og aftensol. Herfra har du også et fantastisk kig ind over det begrønnede gårdmiljø og til lystbådehavnen. Fra den anden altan har du kig til vandet og det spændende urbane Aarhus Ø, med flotte arkitekttegnede bygninger. Nærområdet byder bl.a. på havbane, hvor du kan tage en svømmetur samt et væld af restauranter og hyggelige spisesteder. Inden længe kommer der indkøbsmuligheder og flere caféer til Aarhus Ø.
Indretningen i lejligheden:
Boligen byder på en god entré med garderobeplads. Fra entréen er der adgang til et stort gæstebadeværelse med bruseniche. Hjertet i lejligheden er det store, åbne køkken-alrum og stue i ét. Et fantastisk stort, gennemlyst rum med en længde på hele 14 meter. Køkkenet er indrettet med en smart køkkenø, og har samtidig rigtig god plads til alrum med spisebord m.m. Køkkenet er velindrettet og har fin bordplads, og det giver en naturlig opdeling i det meget store leverum. Inventaret er fra HTH og har naturligvis alt i gode integrerede hårde hvidevare. Fra køkkenet er der ydermere adgang til et bryggers med vaskefaciliteter og ekstra plads til flere skabe.
I hver ende af stuen er der store, dobbelte skydedørspartier, der lukker masser af lys ind. Fra spisestuen/alrummet er der udgang til en vestvendt altan, hvorfra der er et flot kig til lystbådehavnen. Fra opholdsstuen er der adgang til en sydøstvendt altan, hvorfra du kan se ud i bugten og på de smukke naboejendomme. Fra den sydøstvendte altan kan du ligeledes nyde solen fra morgen til ca. kl. 14.30 om sommeren. Man kan overveje at opdele den store stue og etablere et ekstra værelse/kontor i den ene ende.
Herudover byder boligen på et rummeligt masterbedroom med adgang til eget lækkert badeværelse med bruseniche. Fra soveværelset er der ligeledes udgang til altanen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.