Beliggenheden:
Her får du chancen for at bo lige midt i Latinerkvarteret, i en sidegade til Mejlgade med hyggelige spisesteder, kaffebarer og specialbutikker lige ude foran din hoveddør. Latinerkvarteret er den ældste bydel i Aarhus, og gaderne emmer af sjæl og charme med snoede gader, hyggelige torve og flotte gamle ejendomme - nogen helt tilbage fra det 16. og 17. århundrede.
Lejligheden:
Her bydes du velkommen i intet mindre end en 156 kvm. stor bolig. Det første du møder i lejligheden er hjerterummet: det store køkken-alrum. Allerede har får du fornemmelsen af en helt unik lejlighed, der både er flot og charmerende - i tråd med placeringens ånd. Her er en hyggelig pejs, åbent samtalekøkken og via to dobbeltdører er der direkte udgang til den særdeles skønne tagterrasse. Fra tagterrassen har du en hyggelig udsigt til den pigstensbelagte gård og baghusenes skæve tage.
Ydermere er der to store stuer mod gaden, hvor rummeligheden og lysindfaldet er det første man bider mærke i. Hertil kommer de flotte gulve, hvilke er gennemgående i hele lejligheden. Mod gården er der et godt værelse og bagerst i lejligheden er der et yderst stort soveværelse. Soveværelset har ligeledes en helt fantastisk rummelighed, stort vinduesparti med dobbeltdør og et stort indbygget skab. Da sælger købte lejligheden var soveværelset inddelt i tre mindre værelser, det er derfor også en mulighed - eller blot to værelser, hvis behovet for et ekstra værelse er der.
Badeværelset har en god størrelse, her er der gulvvarme samt et indbygget skab, hvori der er indbygget vaskemaskine.
I gården er der der en p-plads, der tilhører lejligheden. Her er der etableret el-stik. Bagerst i gården er der en dejlig, fælles have, som er perfekt til en omgang fodbold eller andre hyggelige aktiviteter. Man tilgår gården via en aflåst port.
Alt i alt en helt fantastisk lejlighed som skal opleves. Nybolig Bruuns Bro Lejligheder byder velkommen!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.