Holtevej 22, st. 8000 Aarhus C
Andre fakta
- Vaskeri
- Cykelparkering
Herskabelig villalejlighed i Marseliskvarteret
På en af Marseliskvarterets smukkeste og mest fredelige villaveje ligger Holtevej 22 som et ædelt smykke i gadebilledet. En imponerende, voluminøs villa med luft omkring sig, gamle træer i haverne og statelige naboejendomme, der tilsammen skaber en ganske særlig atmosfære. På den blinde villavej hersker der en sjælden ro, der gør området til et af Aarhus C's mest eftertragtede villakvarterer. Det er en beliggenhed fra allerøverste hylde og et vidunderligt alternativ til den store villa for den, der ønsker områdets kvaliteter i en mere overskuelig bolig.
Der er indgang til villalejligheden fra begge gavlender, og i stueetagen bydes der på tre smukke stuer, hvor flotte plankegulve, smukke gerigter og mere end tre meter til de elegante stuklofter skaber en helt særlig rumfornemmelse. To stuer mod vejen og en stor spisestue mod haven. I karnapstuen, der i dag benyttes som læsestue og kontor, indrammer den smukke rundbuekarnap et betagende kig op og ned ad Holtevej til kvarterets prægtige villaer. De øvrige stuer er tilsvarende rige på klassiske detaljer, og overalt mærker man den herskabelige arkitektur, som giver boligen autenticitet.
Køkkenet ligger i dag for sig selv og fremstår i rigtig god stand, men fra et andet årti, mens badeværelset er velholdt, men kalder på en opdatering. Selvom lejligheden allerede står smukt og elegant, er der spændende muligheder for at gentænke indretningen.
Boligens soveværelse er rummeligt med god plads til en dobbeltseng og omfatter et specialfremstillet indbygget klædeskab. Fra spisestuen fører trappen ned til kælderetagen, hvor boligen råder over ca. 72 kvadratmeter med tre store, disponible rum i boligkvalitet. Her er gulvvarme, eget badeværelse og selvstændig ind- og udgang, hvilket giver oplagte muligheder for eksempelvis en teenageafdeling, hjemmekontor eller gæsteafdeling. De øvrige kælderarealer deles med de søde overboer og rummer blandt andet fælles vaskerum, værksted og ekstra opbevaringsplads.
Udenfor fortsætter herlighederne på den 790 kvadratmeter store grund, hvor haven vender særdeles fordelagtigt i forhold til solen. Gamle træer og frodig beplantning omkranser matriklen og skaber et grønt, privat åndehul midt i byen. Her er flere terrassemiljøer, hvoraf to i praksis benyttes af denne lejlighed gennem den naturlige opdeling med overboen. Hertil kommer egen garage, et tag på omkring 15 år og et omfangsdræn fra samme periode.
Marseliskvarteret forener den herskabelige villastemning og en næsten landsbyagtig ro med kort afstand til Marselisborgskovene, stranden, Mindeparken og Aarhus' levende midtby.
Økonomien i boligen
Beregn lån til ny bolig?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Rådgivningen foregår hos
Passer tidspunktet alligevel ikke? Ring til Nykredit Bank på 70 10 90 00, så finder vi en ny tid.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingTobias Rishøj
Indehaver, Ejendomsmægler MDE
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingFakta om Århus Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret