I har nu en enestående mulighed for at blive de nye ejere af denne lejlighed på Langelandsgade i Aarhus C. Ejendommen fremstår velholdt i en klassisk, charmende stil, hvor man løbende har sørget for vedligeholdelsen i ejerforeningen og der er foretaget udskiftning af vinduer i 2015.
Ejendommen er moderniseret i 2015 med stor respekt for den oprindelige stil, som den havde ved opførelsen i 1907. Lejligheden er beliggende på 1. sal og byder på en spændende indretning, hvor der udover de 108 m² bolig er en stor hems med flot udsigt over området og Aarhus C.
Lejligheden byder på en funktionel indretning med store rum og et skønt, gennemgående lysindfald. Det centrale rum - køkken/alrummet - er et fantastisk rum med et stort og flot køkken fra 2015 og indbyggede spots. Lejlighedens opholdsstue er i forlængelse af køkken/alrummet og har ligeledes skønt lysindfald og plankegulve. Der er fra stuen adgang til hemsen via trappe, hvor man kan være kreativ omkring benyttelsen af det store rum med talrige hyggekroge og ovenlysvinduer.
Desuden byder lejligheden på to store værelser samt et flot, lyst og meget velholdt badeværelse med tørre/vaske-muligheder og gulvvarme.
I kan let parkere ved ankomsten til matriklen, og solen kan nydes fra haven og den skønne terrasse. Til lejligheden hører desuden et skur.
Med adressen på Langelandsgade bliver det ikke meget bedre! Lejligheden befinder sig i rolige omgivelser med et hyggeligt nærområde med Universitetsparken og Botanisk Have blandt de nærmeste naboer.
Beliggenheden er særdeles attraktiv med kort afstand til Aarhus C og til alle midtbyens faciliteter. På få minutter kan man stå på Strøget, ved Åen eller i et af midtbyens øvrige hyggelige områder.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her