Beliggenheden:
Her kommer du til at bo midt i Aarhus, i selveste Ceres Byen. Et nybygget, populært kvarter i centrum, flankeret af Aarhus Å og Ceres Haven på den ene side, og de store uddannelsesinstitutioner på den anden. Du når Handelshøjskolen (BSS) og Universitetet på hhv. ca. fem og ti minutter og VIA University College på få sekunder. Desuden er der let adgang til indkøb, apotek og café m.m. Åboulevarden og Strøget kan nåes på kun 5 min. på cykel.
Indretningen i lejligheden:
Fra den nydelige trappeopgang med elevator, bydes du velkommen i en fordelingsentré med garderobeplads. Herfra er der adgang til to soveværelser, der begge har indbyggede skabe, franske altaner og nydelige askeparketgulve. Der er en smart detalje med et lysbånd over dørene, som kaster lys ind i entréen og køkkenet. Lejligheden har et moderne, sort køkken fra Designa, der binder lejligheden godt sammen. Her er alt i integrerede hårde hvidevarer. Der er desuden en gennemgående væg, der står i rå beton, og som matcher boligen og arkitekturen super flot. Man går igennem køkkenet for at komme til stuen, da de hænger flot sammen. Stuen har plads til både sofaarrangement og et fint spisebord. Her er udgang til en sydvendt, skøn altan med udsigt over hele byen, hvorfra solen kan nydes fra sen morgen til aften.
Lejlighedens badeværelse er super indbydende og har lysegrå klinker, separat bruseniche med glaslåger, vaskesøjle og er naturligvis med gulvvarme.
En velfungerende ejerforening der bl.a. også råder over en stor, fælles tagterrasse, du som beboer må benytte.
Perfekt forældrekøb, eller til det kræsne unge par der vil bo godt!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her