Her får du en lejlighed, hvor samtlige m2 er udnyttet optimalt.
Lejligheden ligger tæt på Trøjborg og med ganske få minutters gang fra Universitetet, mens Sygeplejeskolen, Journalisthøjskolen, Skejby Sygehus samt Riis Skov og strand er inden for cykelafstand. Man har let til indkøb med kun 100 meter til nærmeste dagligvarebutik. Skal man ind eller ud af byen, så er Letbanen også nemt tilgængelig.
Lejligheden er beliggende i en særdeles velfungerende ejerforening med gode fællesfaciliteter, såsom vaskefaciliteter, fælleslokale og cykelkælder. Bag ejendommen er der parkeringspladser til ejendommens beboere ligesom der er en hyggelig have. Ejerforeningen følger en vedligeholdelsesplan, som gør at ejendommen hele tiden fremstår velholdt.
Lejligheden er indrettet med en rummelig fordelingsentré med godt skabsopbevaring. Lyst køkken som i 2024 fik nye hvidevarer. Køkkenet har god bord- og skabsopbevaring samt mulighed for lille spiseplads. Badeværelset har en god størrelse med brus og håndklædetørrer. Derudover er der en stor opholdsstue med god plads til både seng, spisebord og sofaarrangement. I stuen er der en fransk altan, som giver et skønt lysindfald fra det store vinduesparti, som blev skiftet i hhv. 2016 og 2023.
Lejligheden er oplagt som forældrekøb, da denne er velindrettet og beliggende tæt på Universitetet og de øvrige uddannelsesinstitutioner.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse