Der er skønne detaljer hele vejen igennem i denne charmerende lejlighed, som du nu kan blive den nye ejer af. Her er der nemlig gjort noget ud af at skabe lækre, moderne løsninger med et tvist. I samspil med flotte faciliteter og en god rumdeling kan du også se frem til en yderst central beliggenhed i hyggelige Åbyhøj, blot ti minutters cykeltur fra Aarhus C.
I nærmiljøet finder du både et bibliotek, Emmerys, indkøbsmuligheder og bydelens grønne park. Flere uddannelsesinstitutioner nås let via Silkeborgvej, og så kan du glæde dig over nemme parkeringsforhold.
Den klassiske ejendom er fra 1926 og præsenterer sig nydeligt ud mod vejen. Særligt skal nævnes at taget på ejendommen er renoveret i 2019. Indvendig er planløsningen god, da kvadratmeterne er inddelt i nogle fine, reelle rum. Fra entréen får du et godt indtryk af lejlighedens særlige atmosfære, for allerede her er der kig til de rå mursten, som præger stuen, og så er gulvet belagt med fliser, der sørger for et autentisk præg.
Velvalgte løsninger ses også på badeværelset med mosaikgulv i kontrast til det hvide inventar. Køkkenet har et minimalistisk udtryk i sort og hvid og er udformet som et U, der giver god kontakt til spisesektionen i stuen. I køkkenet ser du desuden det smukke gulv, som også fortsætter ind i stuen og på værelset.
Stuen får aftensolen ind gennem vinduerne og gør brug af de rå mursten som en dekorativ finesse, der skaber ekstra sjæl i rummet. På værelset får du dejlig opbevaringsplads i det faste skab og god plads omkring.
Ser du dit nye hjem for dig? Så ring og bestil tid til en fremvisning i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.