Lys og velindrettet 3-værelses med 21 m² udestue
I har nu muligheden for at blive de nye ejere af denne lejlighed i Kantorvænget. Her får I en lys og lækker lejlighed, i helt fredelige omgivelser tæt på skov, strand og indkøb. Lige overfor bebyggelsen er rigtig gode busforbindelser til Aarhus midtby.
Kantorvænget er et populært kvarter - tegnet af de velrenommerede arkitekter Friis & Moltke. Ejendommen er velholdt - der er blandt andet lavet strømpeforing af kloakken i 2023, og ejerforeningen har en sund økonomi. Med boligen følger brugsret til de velplejede grønne fællesarealer, parkeringsplads samt kælderen, hvor der er råderet over et 10 kvm stort depotrum.
Man bydes velkommen i lejlighedens entré, som fordeler sig til lejlighedens øvrige rum. De to værelser ligger mod nord, så de hele dagen kan holdes kølige. Badeværelset har en god størrelse og fremstår i velholdt stand. Den store stue er meget indretningsvenlig, så man kan få plads til sofagruppe og evt. et kontorhjørne. Stuen ligger i delvis åben forbindelse med spisekøkkenet, som har god skabsplads. Fra stuen og køkken er der adgang til lejlighedens udestue, som byder på yderligere 21 kvm i boligkvalitet. Endnu et plus ved lejligheden er det praktiske bryggers med opbevaringsplads samt vaskefaciliteter.
I bliver nabo til Mollerup Skov og hundeskoven, ligesom der er kort gåafstand til et væld af dagligvarebutikker. Der er ligeledes let adgang til flere uddannelsesinstitutioner, og under et kvarters cykelafstand til Bellevue Strand.
Alt i alt en fantastisk lejlighed, som skal opleves! Kontakt Nybolig for en fremvisning.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Andreas Holtzmann
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse