Denne charmerende lejlighed ligger øverst i ejendommen på Asser Rigs Vej 37A i Kristrup, og her er et rigtig godt lysindfald, hvilket bidrager til hjemmets indbydende atmosfære.
Takket være den overdækkede, sydvendte altan kan du også glæde dig over let at kunne komme ud at nyde solens stråler i det fri – sammen med en fin udsigt til bebyggelsens grønne arealer.
Der er udgang til altanen fra boligens stue, som via franske døre også bindes sammen med et soveafsnit. Der er ligeledes adgang til hjemmets lyse køkken fra stuen, mens du når brusebadeværelset via entréen, der har indbyggede garderobeskabe. Alt i alt er der altså tale om en etværelses lejlighed af den særdeles rummelige og veludnyttede slags.
Beliggenheden giver dig blot fem minutters gang til de nærmeste indkøbsmuligheder, og såvel skønne naturarealer som centrum af Randers venter inden for en cykeltur på bare ti minutter.
Kontakt os og hør meget mere ved en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her