HØJT PÅ ALLE PARAMETRE. På adressen finder I en lejlighed, som rangerer højt på alle parametre. Den nyere ejendom fra 2017 er udstyret med stilrene og kvalitetsbevidste materialer. Hertil giver de to altanmiljøer jer en udsøgt udsigt til Fjorden, og I er placeret nær byliv og smuk natur. Velkommen!
OMRÅDE:
Ideelt beliggende i Nørresundby får I her en perfekt placering, som evner at kombinere kort vej til skøn natur og byliv. Fra adressen er I nær indkøbsmuligheder og spisesteder. I kan cykle til Aalborg på bare seks minutter, hvor der venter jer alskens shoppingmuligheder. Ungerne har kun 900 m. til skole, og I kommer nemt med offentlig transport med bare 1,3 km. til Lindholm Station.
Hertil kan I nyde skøn natur i Skanseparken eller omkring Lindholm Kridtgrav.
EJENDOM:
I bosætter jer i en nyere og moderne ejendom fra 2017, hvilket kommer til udtryk i facadens udvendige minimalistiske og stilrene fremtoning. Omkring ejendommen er grønne områder, som inviterer til leg og aktivitet, mens de maritime omgivelser kan nydes med udsigt til Limfjorden.
Hertil er opgangen forsynet med elevator, og der er gode parkeringsmuligheder omkring ejendommen.
INDRETNING:
Lejligheden præsenterer sig med en indbydende entré, som efterlader god plads til opbevaring. Det store og lysfyldte hjerterum er helliget de fælles stunder. Her får I køkken, alrum og stue i ét. Til hver side har I udgang til store altanmiljøer, hvilket kun forstørrer hjerterummet i de varme tider. Altanerne giver jer mulighed for både at nyde en stille solopgang mod øst, og hertil kan I nyde solens stråler det meste af dagen på den vestvendte altan. På begge altaner kan I nyde en raffineret udsigt til Fjordens blå bølgeskvulp.
Køkkenet er opført i et yderst stilrent design i hvide og sorte elementer. Her er I sikret alle hårde hvidevarer og god plads til at være fælles om madlavningen.
De resterende kvadratmeter finder I på to lyse værelser og et stort, stilrent badeværelse.
Hjerteligt velkommen!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her