MODERNE ÆSTETIK OG FJORDUDSIGT. Her får du en nyopført, lys og lækker ejerlejlighed fra 2020, der ånder af modernitet, kvalitet og tidløs stil. Denne råder over 114 veldisponerede kvadratmeter.
OMRÅDE:
Vi befinder os i den vestlige del af Nørresundby; kun et stenkast fra Lindholm st. samt det rekreative område ved Lindholm Strandpark, hvor det er muligt at bade i Limfjorden - eller blot dase ved vandkanten. Strandparken er en sand lagune med lav vandstand og er i
dag en del af den grønne kile, der bl.a. grænser op til Lindholm Brygge. Sidst kan det fremhæves, at der fra adressen kun er tre kilometer til Aalborgs havnefront.
EJENDOM:
Lejligheden er beliggende i en helt nyopført ejendom fra 2020, der er særligt karakteristisk med sin spændende arkitektur samt de fritstående søjler og buede altaner.
INDRETNING:
I bydes velkommen til en moderne, velindrettet ejerlejlighed, der henvender sig til et bredt spænd af købere. Her kan singlen, den lille børnefamilie eller parret i alle livets faser nemt finde sig til rette i de eksklusive omgivelser. På adressen får I bl.a. et stort og lyst køkken-
alrum, en herlig stue samt to soveværelser, der alle har direkte udgang til den kvartcirklede altan. Alle rum er lyse og stilrene; særligt det kvalitetsbevidste køkken samt de to badeværelser, der begge har moderne spots, væghængt toilet og brusekabine. Heraf er det ene
af badeværelse en suite i forlængelse af master bedroom.
Alt i alt er der altså tale om en super lækker bolig, der står fuldstændig klar til indflytning; hjertelig velkommen til Julius Posselts Vej.
Bemærk at billederne er taget fra en type D1 lejlighed på 9. sal og hermed er spejlvendt i forhold til denne.
Din fremtidige nutid strækker sig højt mod himlen, ligger få meter fra vandkanten og lige på grænsen mellem byen og den spektakulære natur. Horisonten omfavner det hele og står klar til at tage imod dig med åbne arme - og åbne horisonter - med indflytning maj 2020. Horisontens ydre består af en treenighed af søjler med samme arkitektoniske form som de gamle cementsiloer. På charmerende vis sender Horisonten en hilsen tilbage til fortiden, mens den skuer langt ud i fremtidens horisont.
Mere om HorisontenNår du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.