Nu kan I blive de heldige indehavere af denne lækre lejlighed, der med sin placering i "Horisonten" har en eftertragtet beliggenhed tæt på både byliv og natur. I bosætter jer her i et roligt kvarter, og den overdækkede terrasse bliver et hit i sommermånederne, hvor I kan nyde tilværelsen i det fri.
OMRÅDE:
I vil være i gåafstand til Limfjorden og kan begive jer videre til "Verdens Ende" ad stierne i Lindholm Fjordpark, mens Strandparken heller ikke er langt væk, når den står på afslapning i sommervarmen. Med blot et kvarter på cykel til Aalborg centrum er byen også inden for rækkevidde, og I kan passende tage turen via Kulturbroen, der blot er ca. 1 kilometer væk. Indkøb og offentlig transport findes ligeledes i gåafstand fra boligen; f.eks. tager det kun få minutter at gå til Lindholm Station, hvor de interregionale tog kan fragte jer videre rundt i landet.
EJENDOM:
"Horisonten" er med sin imponerende højde blevet et vartegn i Lindholm, og I kan her glæde jer til moderne faciliteter, såsom en gæstelejlighed der kan lejes, når I har besøg langvejs fra. Cyklen kan parkeres i et fælles, aflåst cykelskur. Eget depotrum.
INDRETNING:
Alt fremtræder helt indflytningsklart, og fra entréen er der fri passage til et samlet opholdsrum, hvor køkken og stue ligger i åben forbindelse med hinanden. Her bliver I mødt af en lys og let atmosfære, som nemt suppleres af sofahjørnet og en spiseafdeling - der er plads til det hele. Køkkenet er holdt i et stilrent design med indbyggede spots under de øverste skabe, og en dør åbner ind til et større depot med ekstra opbevaring. Badeværelset er lige så stilfuldt i sit udtryk som resten af boligen; det er opført med gulvvarme, mens I også finder en vaskemaskine i rummet. Den gode planløsning afrundes af et roligt soveværelse, der som stuen har direkte udgang til den overdækkede terrasse.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.