SKØNT UDERUM, DEJLIG UDSIGT OG ROLIGT KVARTER. Denne flotte lejlighed med stor altan ligger på Strubjerg 29 i Nørresundby og tilbyder jer de bedste rammer om tilværelsen; her er roligt med gode, grønne fællesarealer, gode parkeringsfaciliteter og dejlig kort afstand til både Lindholm Høje, Kridtgraven, motorvejen og naturligvis byen.
OMRÅDE:
I Nørresundby udgør Strubjerg sit eget lille, lukkede kvarter bestående af små blinde veje, hvor ejendommene står opført med god luft imellem sig. Her er ganske roligt, samtidig med at I lynhurtigt kan vælge byen til – både Nørresundby, den stemningsfulde havnefront, strandparken samt Aalborg C – men også naturen. Tæt herved har I nemlig både mulighed for at nyde gåture omkring Lindholm Kridtgrav eller Lindholm Høje, som befinder sig i gåafstand fra hoveddøren. Lokalt har I også nem adgang til indkøbsmuligheder og skole, og som prikken over i'et er det fra denne beliggenhed nemt at tilgå motorvejen, så I kan pendle i både nord- og sydgående retning.
EJENDOM:
Den flotte ejendom er en del af en velfungerende ejerforening, hvor bygningerne ligger godt med store, grønne fællesarealer imellem sig. Fra lejlighedens placering på 2. sal kan I virkelig nyde de fine omgivelser og skue henover det grønne terræn – en skøn kvalitet i hverdagen. Samtidig kan I se frem til fri adgang til de gode parkeringsfaciliteter lige nedenfor døren, ligesom I altid kan leje det fine fælleslokale til en fordelagtig pris, når I skal fejre fødselsdage og livets øvrige fester!
INDRETNING:
Lejligheden har en god placering midt i bygningen, hvor I får gavn af den gode lysindfald og samtidig kommer lidt op i højden, så I rigtig kan nyde det fine, grønne kvarter. Særligt fra lejlighedens store vestvendte altan, som er et fantastisk højdepunkt! Den øvrige indretning præsenterer sig flot – med to soveværelser, stor stue, køkken med en hyggelig spisekrog samt adskilt wc og badeværelse med badekar og vaskemaskine. Alt sammen i indflytningsklar stand!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.